0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Efterlyst for makabert drab melder sig selv

Amerikaneren Jared Heller, der er mistænkt for at have deltaget i drabet og partering af taxichaufføren Torben Vagn Knudsen, meldte tidligt i morges sig selv til politiet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Efter at have været efterlyst siden weekenden for drabet på den 41-årige taxichaffør Torben Vagn Knudsen, er den 34-årige amerikaner Jared Heller i morges blevet anholdt i København.

»Han følte åbenbart jorden brænde under sig, eller også var der ikke længere nogen, der ville huse ham,« siger kriminalinspektør Ove Dahl.

I hvert fald var det Heller selv, der valgte at ringe til politiet kort før kl. seks i morges, og han blev anholdt ved en udramatisk aktion på Amagerbrogade, hvor politiet sendte en patruljevogn, der samlede amerikaneren op.

Undersøgt på Retsmedicinsk Institut
Ove Dahl vil ikke nærmere ind på, hvad Heller har sagt til politiet, men han er sigtet i sagen.

Politiet mistænker Heller for at have deltaget i drabet på den 41-årige taxachauffør, som i påsken blev dræbt i København. Drabsmanden eller -mændene parterede efterfølgende liget.

Den amerikanske statsborger er efter en kort afhøring kørt til Retsmedicinsk Institut for at blive undersøgt nærmere.

Biologiske spor
Politiet ligger inde med en række biologiske spor fra gerningsstedet Adelgade 63 og håber at kunne matche nogle af sporene med den anholdte Jared Heller.

Han vil senere blive afhørt i detaljer, inden han fremstilles i et lukket grundlovsforhør klokken 13 i Københavns Byret.

'Jaguar' stadig på fri fod
Ifølge kriminalinspektør Ove Dahl er der foreløbigt ikke noget nyt om den anden mistænkte i sagen, Hellers bekendte, en sudaneser med kaldenavnet 'Jaguar'.

Den efterlyste Jared Heller stammer oprindeligt fra storbyen Philadelphia i delstaten Pennsylvania.

Det er over en uge siden, at Jared Heller og 'Jaguar', forsvandt.

Ligdele smidt på gaden
I påsken trængte betjente ind i en lejlighed i Adelgade i København, hvor 'Jaguar' har boet.

Politifolkene mener at have fundet beviser for, at Torben Vagn Knudsen blev slået ihjel og derefter parteret i lejligheden.

I løbet af påsken blev den dræbtes afskårne lemmer, hoved og torso fundet på gaden to steder i nærheden af lejligheden.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce