0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stress skyldes at jobbet er vores livsprojekt

Vi definerer os udelukkende ud fra vores arbejde - det er vores livsprojekt - og derfor er det afgørende, at det er en succes, ellers får vi stress. Skal stress undgås må vi ændre holdning.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Stress er ikke et individuelt problem, men et voksende samfundsproblem.

Det er udgangspunktet for projektet 'Balancen mellem arbejdsliv og andet liv' under Teknologirådet.

Og der er stærkt brug for fokus på arbejde og stress, mener professor Jens Tonboe fra Aalborg Universitet. Der skal nemlig en holdningsændring til, hvis øget stress skal forhindres.

Arbejdet definerer os
Den øgede stress skyldes, at der er sket en værdiændring i befolkningen, så arbejde nu er blevet det, vi sætter højest.

Vi definerer også selv udelukkende ud fra vores arbejde, og dermed er det blevet endnu vigtigere for os, at det fungerer, understreger Jens Tonboe.

»Det er klart, at når vi lægger mere vægt på arbejdet, så er det også et problem, hvis ikke det lykkes. For så er det vores livsprojekt, der ikke lykkes, og så stresser det mere«, siger han.

Det nye syn på arbejdet som livsprojekt har givet os en anden opfattelse af dem, der står uden for arbejdsmarkedet, pointerer han.

»Vi vurderer arbejdet for den enkelt i højere grad end tidligere. Når nogen fejler, så vurderes det negativt i højere grad end før, og derfor ser vi mere skævt på andre og mere skævt på os selv. Det er det, vi måler som stress«, siger Jens Tonboe.

Timetallet ikke afgørende
Og tilsyneladende har det ikke betydning for stress-situationen, hvor mange timer den enkelte arbejder, forklarer Jens Bonke, der er forskningsleder på Socialforskningsinstituttet.

»Det, der betyder noget, er, hvordan vi koordinerer den tid, der går, fra vi har fri, til vi skal noget derhjemme. Hvis der er kort tid, og man oplever sådan en rush-hour, så giver det stress«, siger Jens Bonke.

Derfor bør vilkårene på arbejdspladsen undersøges nærmere. Graden af fleksibilitet og selvbestemmelse er noget af det, der kan have betydning, vurderer han.

Projektet under Teknologirådet skal senere udmunde i en rapport, der kan vejlede politikerne og arbejdsmarkedets partner i, hvordan de kan modvirke tendensen til øget stress.

Rådet vil kaste lyse over, hvordan det kan være, at vi får mindre tid til det, vi gerne vil på trods af, at vi både på arbejdet og i hjemmene har fået tidsbesparende teknologier til rådighed.

Baggrunden er blandt andet frygt for, hvordan det skal gå, når der fra politikere og tænketanke meldes ud om, at vi skal arbejde mere for at opretholde velfærdssamfundet, samtidig med at arbejdsrelateret stress og sygdom er i stigning.

/ritzau/

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce