0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Miljøkommissær kritiserer Danmark

EU vil nu se på, om Danmarks regler på naturområdet er gennemført korrekt, eller om der gives for mange tilladelser til udvidelse af svinefarme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

EU advarer om, at Danmark ikke kontrollerer forureningen fra svinefarme godt nok. - Arkivfoto: Rasmus Baaner

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

EU's miljøkommissær Stavros Dimas kritiserer nu Danmarks praksis på naturområdet. Kommissionen er ved at undersøge en række klagesager om sammenstød mellem naturhensyn og hensynet til landbruget.

»Vi ser især på, om EU's naturregler er gennemført korrekt i dansk ret«, siger Stavros Dimas.

Klager over forurening
Hans miljødirektorat har det seneste år modtaget en række klager over forurening fra intensivt svinebrug tæt på dansk natur, der er beskyttet af EU.

Det handler om vandmiljøet og de 254 danske naturperler, der er udlagt som EU-habitatområder. Stort set alle danske fjorde og to tredjedele af søerne er overbelastet med kvælstof og anden forurening, ikke mindst fra nærtliggende landbrug. Det samme gælder for mere end halvdelen af vandløbene og naturarealer som skove, moser og enge.

»Naturbeskyttelse i sammenhæng med blandt andet pres fra landbrug er et problematisk emne. Det er nødvendigt at følge op på klagerne«, mener Stavros Dimas.

Han understreger, at Danmark generelt gør det godt på miljøområdet.

»Men dermed jo ikke sagt, at man ikke kan gøre det bedre. Og her bliver vi nødt til at se på det«, siger Dimas, der er »bekymret« over naturproblemerne.

13. januar sendte EU-kommissionen en sidste skriftlig advarsel om, at Danmark ikke kontrollerer forureningen fra store svine- og kyllingefarme godt nok.

Minister i samråd
I løbet af få år skal forholdene for dyr, planter og naturtyper i vandmiljø og EU-naturområder ifølge lovgivningen være 'gunstige', det vil sige, at de skal have gode livsbetingelser. Det bliver ifølge miljøeksperter meget svært og dyrt at nå. Især hvis man bliver ved med at give tilladelser til udvidelse af svinefarme og andre husdyrbrug. Juraeksperter som miljøprofessor Peter Pagh har i årevis peget på, at de danske myndigheder har tolket EU's direktiver for lempeligt og stadig ikke har gennemført dem korrekt.

Efter Politikens artikler om sagen i forrige uge, indførte Nordjyllands Amt et midlertidigt svinestop og bad miljøminister Connie Hedegaard præcisere reglerne.

Både oppositionen, regeringspartneren Venstre og DF vil have sikret, at vi overholder EU's regler. Connie Hedegaard er derfor kaldt i samråd i Folketingets Miljøudvalg i dag og vil ikke udtale sig forud for samrådet. Hun har tidligere fremhævet, at de skærpede miljøkrav til landbruget er indskrevet i regeringsgrundlaget. I de kommende uger skal hun forhandle med Folketingets partier og landbruget, og hun har opfordret amterne til at sende hende konkrete eksempler på, at de godt 350 EU-naturområder er blevet krænket. »Så kan vi også vurdere, om der er misforhold mellem EU-lovgivningens intentioner og virkeligheden«, har hun tidligere sagt.

ida.ebbensgaard@pol.dk

michael.rothenborg@pol.dk

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce