0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mange blodpropper kunne undgås

Alt for mange dropper den blodfortyndende behandling, når de har tømt det første pilleglas. Den burde være livslang.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Dresling Jens
Foto: Dresling Jens

Mange dødsfald som følge af blodpropper kunne undgåes med medicin. - Foto: Jens Dresling

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mange danskere tager ikke den blodfortyndende medicin, de har brug for, selv om de har symptomer på forkalkning i blodårerne i hjerne eller hjerte.

Medicin redder liv
Det resulterer hvert år i 400-500 hjerneblodpropper, som kunne være undgået med den rette behandling.

Det viser en undersøgelse blandt samtlige patienter, som i perioden september 1999 til maj 2000 blev indlagt på Amtssygehuset i Gentofte med en blodprop i hjernen.

Af de i alt 404 havde 169 tidligere haft forkalkningsproblemer, som betød, at de burde være i blodfortyndende behandling. Men 63 af dem var det ikke.

»Ud fra vores viden om, hvordan risikoen for en hjerneblodprop nedsættes ved den rette medicinske behandling, kan vi beregne, at 22 af disse patienter ikke ville have fået deres hjerneblodprop, hvis de havde været i behandling med blodfortyndende medicin«, siger overlæge Tom Skyhøj Olsen, der står bag undersøgelsen:

»Omsat til landstal svarer det til 400-500 unødvendige hjerneblodpropper om året. Dertil kommer uden tvivl et stort antal blodpropper i hjertet, som ikke indgår i undersøgelsen«.

Den er netop offentliggjort i det amerikanske tidsskrift Journal of Stroke and Cerebrovascular Diseases.

Død og lammelser
Af de 400-500 danskere, som årligt på den måde unødvendigt får en hjerneblodprop, dør en tredjedel af sygdommen. Mange af de andre får alvorlige lammelser.

»Vi har i mange år vidst, at blodpropper kan forebygges med medicin, der tilmed er billig. En hjertemagnyl koster omkring 80 øre om dagen, og den noget kraftigere blodfortyndende medicin marevan, som bruges til patienter med atrieflimren, koster omkring én krone. Alligevel er der åbenbart mange patienter, der ikke tager medicinen, selv om de godt ved, at de har symptomerne«, siger Tom Skyhøj Olsen.

Han mener ikke, det er de praktiserende læger, som har fejlen.

»Vi ved, at mange patienter måske tager deres daglige pille det første par måneder, eller til pilleglasset er tomt, og så holder de op, fordi »det går jo meget godt«. Men det er vigtigt at få formidlet, at de skal blive ved. Den type behandling er livslang«, siger han.

Siden 1999 er antallet af personer i behandling med både hjertemagnyl og marevan steget meget i Danmark, viser tal fra Lægemiddelstyrelsen. Alligevel mener Tom Skyhøj Olsen, at problemet også gælder i dag.

»Selv om flere sættes i behandling, er det ikke sikkert, at de bliver ved med at tage medicinen. Og jeg oplever problemet i mit daglige virke på hospitalet«, siger Tom Skyhøj Olsen, der i dag er overlæge på Hvidovre Hospitals apopleksiafsnit.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement