0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ældre vil blive i jobbet længere

Ny undersøgelse punkterer myten om, at de 55-66-årige ikke ønsker at arbejde. Tvætimod ønsker stadig færre at gå på efterløn. En forklaring er, at arbejdet giver identitet. Arbejdsgiverne ser imidlertid skeptisk på undersøgelsen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Alder er ingen hindring på jobbet.

Ældre bliver på arbejdsmarkedet til langt op i tresårsalderen. Og antallet af danskere mellem 55 og 66 år, der fortsætter arbejdet, er i de seneste ti år steget markant.

Det viser en ny undersøgelse fra A-kassernes fælles brancheorganisation AK-samvirke.

Udvikling i hele arbejdsstyrken
Tallene viser, at der i 1995 var 251.000 personer mellem 55 og 66 år i beskæftigelse, og i 2004 røg tallet op på 410.000 personer.

Der er, ifølge undersøgelsen, også sket en udvikling i hele arbejdsstyrken af 55-66-årige i den periode.

I 1995 var der 274.000 ældre i arbejdsstyrken og i 2004 var der 435.000. Samtidig viser undersøgelsen, at erhvervsfrekvensen for de 55-66-årige er steget fra 45,4 procent i 1995 til 53,8 procent i 2004. Samlet en stigning på 8,4 procentpoint.

Virksomhederne siger nej
AK-Samvirke konkluderer med undersøgelsen, at de ældre ønsker at være en aktiv del af arbejdsmarkedet, men at det langtfra er alle ældre, som virksomhederne ønsker at ansætte.

»Vi synes, at det er vigtigt at komme med nogen dokumentation for, at seniorernes vilje til at arbejde er stærkt stigende. Efterlønnen har i hvert fald ikke hæmmet deltagelsen på arbejdsmarkedet«, siger Torben Dam Jensen, sekretariatschef AK-Samvirke.

Færre vil på efterløn
Ældre Sagen har i flere år spurgt deres medlemmer om, hvornår de vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Og halvdelen sagde for to år siden, at de var interesseret i efterlønsordningen. Det er væsentligt færre end for fem år siden, forklarer Jens Højgaard, ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen.

»Det hænger meget godt sammen med, at hver generation på arbejdsmarkedet er bedre uddannet end den forrige. Den effekt er ved at slå igennem. Funktionærer trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet end arbejdere«, siger han.

Kulturen ændrer sig
Tilbagetrækningskulturen er ifølge Jens Højgaard ved at forandre sig.

I mange år var holdningen, at de ældre skulle trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet for at gøre plads til de unge.

For mange af de yngre seniorer er arbejdet imidlertid ikke længere et nødvendigt onde, men en del af deres identitet.

»Man arbejder ikke kun for at leve. Man lever også for at arbejde«, siger Jens Højgaard.

DA er skeptisk
Erik Simonsen chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening(DA), er meget skeptisk over for AK-Samvirkes undersøgelse.

»Enhver ved jo godt, at vi lige nu har haft en periode, hvor ledigheden er steget. At det skulle vise, at virksomhederne ikke vil tage ældre ind, er at forfølge en dagsorden på et noget tvivlsomt grundlag«, siger han.

Han mener desuden, at målgruppen 55-66-årige er alt for bred at måle på, og at grunden til, at der er flere, der bliver på arbejdsmarkedet, har demografiske årsager.

»Det typiske billede er, at er du under 60 år, så er du aktiv på arbejdsmarkedet, hvis du er over, så er du ikke«, siger Erik Simonsen.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce