0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Miljøministeren tav om sin mands bestyrelsespost

Miljøminister Connie Hedegaards mand sidder i Max Havelaar Fondens bestyrelse. Han skrev for nylig en rapport om etisk handel, der fik ministeren til at opfordre kommuner til at købe bæredygtigt ind.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Miljøministerens mand, Jacob Andersen, har ikke ønsket at bidrage med personlige oplysninger. - Arkivfoto: Finn Frandsen

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jacob Andersen, miljøminister Connie Hedegaards mand, har siden juni 2002 siddet i bestyrelsen for Max Havelaar Fonden, som er et internationalt garantimærke for bæredygtig handel.

Bestyrelsesposten fremgår imidlertid ikke af Connie Hedegaards besvarelse til statsministerens nye åbne register.

For godt en uge siden udgav Max Havelaar Fonden en undersøgelse om danskernes holdninger til ulandsprodukter og etisk handel.

Miljøministerens mand bag undersøgelsen
Undersøgelsen er udarbejdet af Jacob Andersen, som gennem sin virksomhed, Dansk Kommunikation, havde fået til opgave at spørge et repræsentativt udsnit af den danske befolkning.

Ifølge analysen mente 6 ud af 10, eller 62 procent af de adspurgte, at »det offentlige bør bruge sin indkøbsmagt til at bekæmpe fattigdom i ulandene«, og at stat og kommune ikke blot skal gå efter »bedste indkøb til billigste pris«.

Max Havelaar offentliggjorde efterfølgende undersøgelsen på et debatmøde om bæredygtig handel, hvor miljøminister Connie Hedegaard deltog og ifølge Havelaars pressemeddelelse opfordrede offentlige indkøbere til at sætte flere fair trade-produkter på indkøbslisten.

»Kommunalreformen er en god anledning for de offentlige indkøbere til at gennemgå indkøbslisten med kritiske øjne og overveje, om der ikke er plads til flere varer, der er produceret under ordentlige miljømæssige og sociale forhold«, sagde Connie Hedegaard.

Samtidig siger Havelaar Fondens formålsparagraf, at »det er en del af Fondens formål at virke for udbredelsen af bæredygtig handel og af Fondens mærke til brug for produkter, der opfylder minimumsbetingelser i social og økologisk henseende«.

Sammenfald af interesser
På den baggrund vurderer juraprofessor ved Aarhus Universitet Jens Peter Christensen, at her er et sammenfald af interesser, som er relevant for befolkningen.

»Det er oplagt at få øje på et interessesammenfald mellem ministerens synspunkt og mandens hverv for Max Havelaar Fonden«, siger han:

»Når man som borger skal vurdere hans bestyrelsespost, så vil man selvfølgelig tænke, om hendes politiske melding om bæredygtighed gavner mandens interesser«, siger juraprofessoren og peger på, at når det ikke kommer frem, vil nogen alligevel grave det ud.

»Og det er hverken ministeren eller det politiske system tjent med. For nu kan man begynde at gisne om, hvorfor det ikke blev lagt frem? Var det for at skjule posten i Max Havelaar Fonden? Man risikerer, at der vil udvikle sig alle mulige teorier om det«, siger Jens Peter Christensen.

Max Havelaar afviser
Men det afviser Judith Kyst, vicegeneralsekretær for Max Havelaar Danmark:

»Vi ledte efter en, der havde erfaring med den form for analyser. Inden for vores netværk var Jacob Andersen den bedste«, siger hun.

Hvorfor inviterede I miljøminister Connie Hedegaard?

»Det gjorde vi, fordi hun har lagt op til, at det offentlige skal se mere på etisk indkøb«, siger Judith Kyst, som oplyser, at fonden også spurgte tidligere forbrugerminister Henriette Kjær, men hun havde ikke tid.

Hvilken rolle spillede Jacob Andersen for, at hans ægtefælle, Connie Hedegaard, deltog i mødet?

»Overhovedet ingen. Vi gik selv til Connie Hedegaard og var igennem hendes sekretær flere gange for at finde en dato. Der er intet hokuspokus i det. Hun har sympati for sagen, og så er den ikke længere. Jeg synes, det er meget uheldigt at kæde de ting sammen.

Intet retligt problem
Ifølge professor i statskundskab Jørgen Grønnegaard Christensen er der intet retligt problem for miljøministeren, så længe hun ikke har truffet konkrete afgørelser.

»De interesser er så brede, det er en del af hendes opgave at tage stilling til den slags«, siger han.

Hverken Jacob Andersen eller Connie Hedegaard har ønsket at udtale sig.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu