Ib Rehné, Kairo, er død

En »gentleman of the press« takker af. Ib Rehné blev 83 år.

Danmark

Ib Rehne, Cairo. Så var det sagt. Rapporten aflagt. Den store verden havde meldt sig og takket af igen. Tryg ved at være blevet lidt klogere, følte man sig hver gang. Sådan huskes det. Verden var en faretruende stor størrelse, men med denne stemme i gode hænder. Fronten var skridtet af.

Situationen analyseret. Aktørerne bag de store overskrifter, deres handlinger og handlingers konsekvenser tryllet frem over store afstande.

Dengang havde de udsendte i de fjerne hovedstæder fra Tokyo til Moskva en anden vægt i bevidstheden over de større afstande. Claus Toksvig, Frode Christoffersen, Ib Rehné.

Verden var større dengang Ib Rehné sad i Cairo. Dengang Ib Rehné, Cairo, rapporterede. Så stor, at man havde brug for folk med særlig forstand på netop denne del af verdensscenen.

Man var ikke stopfodret med fotogene reportere, der bliver plantet midt på Historiens scene blot for at fortælle, hvad man jo egentlig udmærket godt selv kan se. Tilstedeværelse var ikke alt. Det var ikke som at være der selv. Slet ikke.

Det var som at være et andet sted. Et sted hvor man blev klogere, mens man fornemmede pyramiderne, moskéens gyldne kuppel og stregerne, der blev trukket i sandet. Hvad enten de blev trukket på et skrivebord eller af truslen om kampvognes skrumplende fremstød i ørkenen. Ib Rehné. Fra hele verdens brændpunkt. Helt cool.

Måske var det i virkeligheden dét. Bortset fra faglighedens indlysende kompetence og rapportens letflydende talestrøm. Ib Rehné. Navnet var cool som en souk og selv om indholdet var varemærket, var stilen ikke til at tage fejl af. Ikke så underligt han valgte at nyde sit otium i Frankrig.

Selvfølgelig gjorde han det. Frankofil næsten som efter en naturlov. Han studerede ved Sorbonne og oversatte fransk litteratur, inden han kom til Danmarks Radio i 1950, hvor han snart skulle sætte sit præg på det nye snakkesalige billedmedie fjernsyn.

Æret med TV-2 sang
At en tv-journalist bliver udsat for kultisk tilbedelse hører vist til de absolutte undtagelser. Men Ib Rehné var denne undtagelse. Rockgruppen TV-2 opkaldte en sang efter ham. En filatelistklub fra Vejen og en københavnsk rockgruppe tog hans navn og det samme gjorde en café i Aalborg. Ib Rehné, Cairo, og tak for café au lait. Ved Limfjorden. Langt væk fra Kabul, Karachi, Calcutta, Cairo.

»Mine krige har handlet om mennesker, ikke om krudt og kugler. Mit stærkest virkende materiale til tv og radio har været de mennesker, krigene og konflikterne omfatter, deres igangsættere og ofre i alle niveauer, deres kulturer, religioner og deres kunst«, lød hans egen udlægning af teksten.

32 år var han på Danmarks Radio. Pensionisten Ib Rehné slog sig ned i Frankrig. Ordet 'pensionist' skulle dog tages med et par vognlæs salt. Fra 1982 kom rapporterne og artiklerne fra den aktive otiumsnyder ikke fra Cairo, men fra det franske. I den lille landsbykommune Bouillant i Bourgogne.

Hans »selvvalgte udkikspost til fædrelandet«. En af de 200 borgere i et lille indskrumpet samfund.

»Jamen, de er jo en af vore, monsieur Rehné. De stiller vel op til næste byrådsvalg«, spøgte borgmesteren, når man nød et glas og en god snak på den franske nationaldag 14. juli.

Stille op gjorde Ib Rehné dog ikke. På en måde havde han jo også stadigvæk travlt med at stå opstillet et helt andet sted. Både længere sydpå og højere mod nord. I tråden spændt ud mellem Cairo og København, mellem før og nu.

Stemmen kan man jo stadigvæk høre for sit indre øre: Ib Rehné, Cairo. 83 år.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden