0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kartoflens genkomst

Den gode gængse kartoffel kommer til ære, mens det hvide brød sammen med sukkeret udpeges som skurke. Ernæringsrådet opdaterer kostrådene, og den gode gamle kostpyramide overlever med få modifikationer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Rink Pelle
Foto: Rink Pelle

Den traditionelle kostpyramide lever, dog bør vi spise mere groft. - Foto: Pelle Rink.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det dufter lidt af Idas køkken i Krøniken, når Ernæringsrådet i dag går ud med en opdatering af den traditionelle kostpyramide.

Et af de centrale råd er nemlig, at danskerne skal spise flere kartofler - vel og mærke ikke som chips eller pomfritter, men gerne på den helt gammeldags kogte måde.

Årsagen til, at Ernæringsrådet opdaterer kostrådene, er, at kostpyramiden de senere år har været under pres.

Den omvendte kostpyramide
Kostpyramiden, som holdt sit indtog i 1970'erne, anbefaler et lavt indtag af fedt og et højt indtag af kulhydrater i form af kartofler, pasta, ris og brød.

Men i 2003 lancerede den amerikanske ernæringsforsker Walter Willett den såkaldte omvendte kostpyramide.

Her var anbefalingen et højt indtag af planteolier, men kun få af de hurtigt omsættelige kulhydrater fra kartofler, pasta, ris og lyst brød.

Og siden da har debatten raset om, hvilken vej kostpyramiden skulle vende, og om fedt i virkeligheden er sundt.

Den traditionelle kostpyramide ikke så dum endda
Det er den debat Ernæringsrådet i dag kan afslutte. Rådet har gennemgået en mængde videnskabelige undersøgelser, og konklusionen er, at den traditionelle kostpyramide overlever.

Faktisk skriver Ernæringsrådet højt og klart i en pressemeddelelse, at der ikke findes videnskabeligt belæg for at vende kostpyramiden på hovedet, sådan som Walter Willett foreslog. Fedt er ikke godt, og pasta og ris er ikke farligt.

Og de kartofler, som Willett skændte på, kommer nu til ære igen. Kartofler er faktisk sunde - ikke kun sundere end fedt, også sundere end både pasta og hvide ris.

Det understreges af, at danskerne ikke er blevet sundere, selv om vi gennem de sidste 50 år er gået fra at spise 120 kilo kartofler pr person om året til kun at spise 57 kilo.

Groft, groft og groft
Så nr kostpyramiden i dag modificeres består det i, at Ernæringsrådet råder os til at spise grovere.

»Vi anbefaler at spise fødevarer, som er så lidt bearbejdede som muligt. Rugbrød i stedet for hvidt brød og brune ris i stedet for hvide«, siger professor dr. med. Bjørn Richelsen til Ritzau.

Skurken er den søde tand
Han understreger i øvrigt, at det mest usunde ved danskernes kost ikke er pasta, ris og kartofler, men det høje forbrug af sukker. Hver dansker spiser 42 kilo sukker om året.

»Den virkelig 'varme kartoffel' er det store sukkerforbrug, som bør reduceres, ikke mindst på baggrund af den aktuelle fedmeepidemi«, siger Bjørn Richelsen.

Han mener desuden, at daglig fysisk aktivitet og det at holde en normal vægt bør være helt fundamentale råd i forbindelse med sund livsstil.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere