0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kræftfremkaldende farvestof i Worcester Sauce

Fødevarestyrelsen kræver Worcester Sauce og produkter, der indeholder Worcester Sauce, fjernet fra butikkerne. Saucen indeholder et kræftfremkaldende farvestof.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fødevarestyrelsen kræver Worcester Sauce og produkter, der indeholder Worcester Sauce, fjernet fra butikkerne fordi den indeholder et kræftfremkaldende farvestof. Produkter med saucen er blevet trukket tilbage.

Fødevarestyrelsen offentliggør i dag en liste over fødevarer, som den kræver fjernet fra de danske butikshylder.

Produkterne indeholder alle Worcester Sauce, som, de britiske fødevaremyndigheder Foods Standard Agency har opdaget, indeholder det kræftfremkaldende farvestof Sudan Rød.

»Vi er ved at gennemgå de forskellige produkter for at se, hvem der bruger Worcester Sauce, og hvilke produkter det er blandet ind i. Og det er mange forskellige produkter. Når listen er færdig, går vi ud og beder folk om at trække produkterne tilbage«, siger kommunikationschef Charlotte Bender fra Fødevarestyrelsen ifølge Ritzau.

Udbredt sauce
Worcester Sauce bruges i mange husholdninger, og også barer benytter saucen, der blandt andet er en fast ingrediens i drinken Bloody Mary.

Hos Arla Foods tog mejerigiganten i går straks konsekvensen af advarslen fra fødevaremyndighederne og bebudede, at den trækker Karolines Whisky Sauce tilbage fra handlen. Saucen indeholder seks pct. Worcester Sauce.

»Hvis man har en Karolines Whisky Sauce stående i køleskabet, kan man enten smide den ud eller aflevere den i den butik, hvor den er købt og få pengene tilbage«, siger pressechef Louis Illum Honoré til Ritzau.

Ingen umiddelbar risiko
Fødevarestyrelsen vurderer, at der ikke er umiddelbar sundhedsrisiko forbundet med at spise Worcester Sauce, men at farvestoffet i saucen på længere sigt er kræftfremkaldende.

Hvis Worcester Sauce igen skal have en plads i de danske butikker, skal farvestoffet fjernes fra produktet, understreger Charlotte Bender.

Det kræftfremkaldende Sudan Rød fylder mindre end en procent af indholdet i Worcester Sauce.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce