0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gymnasier nedtoner naturvidenskab

Under en sjettedel af de nye studieretninger på gymnasierne i to amter giver direkte adgang til DTU og naturvidenskab på universiteterne, viser ny undersøgelse. Rektor på DTU frygter, at det kan få dramatiske konsekvenser for satsningen på det højteknologiske samfund.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den storstilede satsning på, at Danmark skal være klogere, når de andre lande bliver billigere, kan være i fare.

Den nye gymnasiereform træder nemlig i kraft efter sommerferien - og derfor skal eleverne allerede nu vælge mellem de nye studieretninger, som erstatter de matematiske og sproglige linjer. Hvert gymnasium udbyder op mod forskellige 10 studieretninger.

Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) vil under en sjettedel af de nye studieretninger på gymnasierne i Københavns Amt og Frederiksborg Amt give adgang til DTU og de naturvidenskabelige fakulteter på universiteterne i København, Århus og Aalborg og til Syddansk Universitet.

»Vi lever i en globaliseret verden, og for at sikre velstanden skal vi producere produkter med et højt værdiindhold. Det skal en betydelig del af de unge ind og løfte i de kommende år, men hvis reformen betyder, at færre unge reelt kan gå den vej, så står vi skidt«, siger rektor på DTU Lars Pallesen.

I den gale retning
Problemet er, at hvis ikke nok unge vælger de rigtige studieretninger, så de kan læse videre på de naturvidenskabelige og tekniske universitetsstudier, så kommer hele satsningen på det højteknologiske samfund i fare.

Derfor kan politikere over hele linjen være nok så enige om, at der skal postes milliarder i forskningen, men der vil ikke være et vækstlag af unge til at udvikle dygtige forskere, der kan bruge midlerne.

»Sigtet med reformen - at styrke naturvidenskab - har været helt rigtigt, men der tegner sig desværre et problem med udmøntningen af den. Det vil vi gerne pege på, før skaden er sket. At komme rendende om to år og sige, at det her er en katastrofe holder ikke. Så vil vi hellere advare om nu, at det der tegner sig en meget, meget lidt spændende situation«, siger Lars Pallesen.

DI: Vi skal holde øje med de unge
Dansk Industri deler rektorens bekymring.

De lavede selv en landsdækkende undersøgelse i efteråret, der viste, at 40 pct. af studieretningsforløbene er naturvidenskabelige - men kun 23 pct. af samtlige studieretninger har matematik på A-niveau, som kræves på naturvidenskabelige studier.

»Vi deler fuldt ud bekymringen. Vi er nødt til at holde øje med, hvilke retninger, der bliver udbudt og hvad de unge vælger. De er grundlaget for at vi kan øge optaget på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser«, siger forskningschef i DI, Charlotte Rønhoff.

Både Dansk Industri og Lars Pallesen er bekymret over, at de unge som 15-årige ikke kan overskue konsekvenserne af deres valg. De skal vælge retning og gymnasium inden 15. marts i år, men kan få lov at vælge om i løbet af det første halve år i gymnasiet.

Derfor afviser undervisningsminister Ulla Tørnæs (V), at der er grund til bekymring. »De får en naturvidenskabeligt grundforløb det første halve år, og det skal lige præcis give den indsigt, at de træffer det rigtige valg«, siger Ulla Tørnæs.

Hun henviser også til, at udbuddet af studieretninger ikke er det samme som, hvilke der rent faktisk oprettes - og at reformen betyder, at der på hvert gymnasium bliver mindst én studieretning med matematik på A-niveau.

»Det er en højnelse i forhold til i dag, hvor eleverne selv skal vælge matematik på A-niveau«, siger hun.

Kræver vejledning
De elever, der ikke vælger den rigtige studieretning fra begyndelsen, kan også i nogle tilfælde supplere med valgfag undervejs - eller bruge et år efter studentereksamen på at få de rigtige niveau.

Det stiller store krav til vejledningen fra begyndelsen, understreger Lars Pallesen.

»De skal vide fra starten, at nogle valg udelukker andre valg. Som 15-16-årig er du typisk meget søgende og kan naturligvis ikke vide præcis, om du vil læse biologi eller samfundsvidenskab. Det er stort krav at stille til elever, som ikke rigtigt har haft kemi og matematik i nævneværdig grad. Vi andre var jo meget mere overbevist om, hvor vi havde lysten og talentet som 18-19-årige, da vi havde prøvet kræfter med fagene i gymnasiet«, siger Lars Pallesen.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce