0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stor selvrisiko på stormskader

Stormråd afgør i løbet af denne uge, om forsikring dækker oversvømmelser.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Baaner Rasmus
Foto: Baaner Rasmus

En mand cykler igennem gader i Løgstør lørdag eftermiddag. - Foto: Rasmus Baaner

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hundredvis af familier, som har fået boligen oversvømmet af indtrængende vand fra havet, fjorde, søer eller vandløb ved endnu ikke, om de kan få skaderne dækket af forsikringsselskabet.

Den almindelige hus- eller familieforsikring dækker ikke udefra kommende oversvømmelser. De er derfor overladt til, om det såkaldte Stormråd når frem til, at der har været tale om en stormflod i lovens forstand.

Stormrådet, der består af repræsentanter fra stat, amter, kommuner, forsikringsselskaber og Kystdirektoratet, mødes i løbet af ugen.

Selvrisiko på mindst 10.000 kr.
Under alle omstændigheder kan de berørte familier se frem til en pæn ekstraudgift.

Dels er der en selvrisiko på mindst 10.000 kroner, hvis der både er skader på bygning og på indbo, og dels dækker forsikringen ikke skader på indbo, der er placeret i kælderen. Kun biler er via en kaskoforsikring automatisk dækket ved oversvømmelse.

»Stormflodsforsikringen erstatter kun indbo, som befinder sig over naturligt terræn«, fastslår konsulent i Forsikringsoplysningen, Christian Skødt.

Folk har selv et ansvar
Han understreger desuden, at folk er forpligtet til selv at begrænse skaderne efter en stormflod:

»Det er jo under alle omstændigheder i folks egen interesse, hvis der ikke bliver tale om erstatning«.

For andre typer skader forårsaget af stormen vil de almindelige forsikringer typisk dække.

Christian Skødt mener, at det er for tidligt at afgøre, om stormen vil føre til forhøjede præmier.

»Hvis stormen bliver den eneste store begivenhed af den slags i år, er det ikke sikkert, at det vil føre til højere præmier. Men det kan være forskelligt fra selskab til selskab«.

Op til 200.000 anmeldelser
Christian Skødt kalder stormen en »stor vinterstorm i den tunge ende« med 100.000-200.000 anmeldte skader mod 385.000 efter orkanen i 1999, som kostede forsikringsselskaberne 13 milliarder kroner.

Christian Skødt siger, at den enkelte skade kan være mere begrænset denne gang. I 1999 var gennemsnitsudgiften på godt 36.000 kroner per skade mod 7.500 ved januarstormen året efter.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce