0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Børnene bliver federe og federe

Danske børn bliver federe. Professor i børneernæring mener, at reklamer for slik og sodavand bør forbydes. DF afviser, men foreslår bedre varedeklarationer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Wilmann Thomas
Foto: Wilmann Thomas

På 50 år er der blevet ti gange så mange overvægtige børn i Danmark. - Foto: Thomas Wilmann

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Danske børn bliver bare tungere og tungere. Igennem de seneste 50 år er forekomsten af overvægt blandt børn steget cirka 10 gange, viser en ny undersøgelse i Ugeskrift for Læger.

Det er alle befolkningsgrupper, som er plaget af overvægt. Men problemet er størst hos familier med lavt uddannelsesniveau, lav indkomst og beskedne boligforhold.

Også de voksne bliver federe og federe. Men selv om cirka halvdelen af alle voksne danskere i dag er overvægtige, så udvikler problemet sig med størst fart hos børnene.

Forslag om stop for reklamer
Nu kommer en professor i børneernæring med et forslag om, at der ikke længere må reklameres for slik og sodavand på fjernsynet og i biograferne:

»Jeg synes, at der bør være en lovgivning mod reklamer for usund mad, som man har det i flere andre lande. Jeg tror, at man derved ville få et mindre krav fra børnene, der jo er utrolig påvirkelige,« siger professor Kim Fleischer Michaelsen fra Forskningsinstitut for Human Ernæring på Landbohøjskolen, til Ritzau.

DF afviser stop for reklamer
Formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF), kalder overfor Ritzau fedmeepidemien for en 'tikkende bombe under fremtidens sundhedsvæsen'. Men hun er ikke tilhænger af et forbud mod tv-reklamer for slik og sodavand.

»Jeg synes, at det er svært at diktere firmaer, der har lov til at fremstille nogle varer i det her land, at man ikke må reklamere for varerne. Men jeg synes, at man kan gøre en større indsats ved at lave nogle bedre varedeklarationer, og eksempelvis som man har gjort med cigaretter lave store mærkater på slikket, hvorpå der står, at sukker altså feder.«

I forbindelse med satspuljeforliget i 2004 er der afsat 28 millioner kroner i år og 15 millioner kroner i årene 2006-2008 til forebyggelse og behandling af fedme hos børn.

Alle har et ansvar
Professor Kim Fleischer Michaelsen understreger, at både forældre, skoler, amterne, kommunerne og staten har et ansvar for at få bremset udviklingen. Sundere kost med erklærede kostpolitikker på alle skoler og flere idrætstimer er gode våben i kampen mod den stigende overvægt blandt børn, mener han.

I Storbritannien har en undersøgelse vist, at man kan mindske den øgede fedme og overvægt blandt skolebørn, hvis man sætter ind over for forbruget af sodavand. Ved hjælp af en informationsindsats har briterne opnået gode resultater.

Mere viden efterlyses
I undersøgelsen i Ugeskrift for Læger efterlyses mere viden på området, hvis indsatsen mod fedmeepidemien skal forbedres. Det angår både afklaring af årsagerne til fedme og følgesygdomme, men ikke mindst effektive metoder til forebyggelse og behandling.

Desuden peges der på, at der bør afsættes ressourcer, så børn effektivt med jævne mellemrum kan blive målt og vejet, så udviklingen nøje kan følges.