0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

DF: Lykketoft skal ikke have vetoret

DF freder efterløn og dagpenge. Partiet advarer samtidig VK mod at give Socialdemokraterne vetoret mod velfærdsreformer.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Dansk Folkeparti advarer statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) mod at give Socialdemokraterne vetoret mod større ændringer af velfærdssamfundet i den kommende valgperiode.

Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, er enig i behovet for at inddrage Socialdemokratiet i vidtrækkende velfærdsreformer,

Aldrig vetoret
Men Kjærsgaard frygter en gentagelse af forhandlingerne om strukturreformen, hvor det store oppositionsparti valgte at sige fra.

»Jeg ser meget gerne, at Socialdemokraterne er med. Naturligvis. Men man skal aldrig give partier vetoret. Det viste sig i forbindelse med strukturreformen, hvor det jo også hed sig, at Socialdemokraterne havde vetoret. Det betød blot, at de lagde armene over kors og ikke ønskede at være med«, siger Pia Kjærsgaard til Ritzau.

Køreplan præsenteret
Statsministeren præsenterede i går, da han var gæst på De Radikales nytårsstævne i Nyborg, køreplanen for eventuelle reformer i kølvandet på anbefalingerne fra Velfærdskommissionen.

Og her hed det sig, at hvis der bliver behov for velfærdsreformer i den kommende valgperiode, så skal Socialdemokraterner med, mens det, som besluttes, først skal træde i kraft efter det næstfølgende folketingsvalg.

Lykketoft stoler ikke på løfte
Socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft, kvitterede for løftet ved at afvise at røre ved efterløn og dagpenge i den næste valgperiode.

Mogens Lykketoft sagde efter mødet i Nyborg, at han ikke føler sig 100 procent sikker på statsministerens garanti.

»Jeg håber, at Anders Fogh Rasmussen vil holde det løfte, selv om det næsten minder om det, som blev sagt forud for strukturreformen. Men det er et godt udgangspunkt, at når vi præsenterer folk for noget, så skal det ikke være midt i næste valgperiode. Det betyder, at der ikke kan ske ændringer før i 2008 eller 2009. Men der er jo stadig mange reformer, vi kan lave indenfor blandt andet erhvervspolitikken, arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet«, siger Mogens Lykketoft.

Den socialdemokratiske formand siger, at 'der er ikke behov for at ændre efterlønnen og dagpengene' med henvisning til, at efterlønsreformen først skal have lov til at virke.

DF: Intet behov for at røre dagpenge
Det løfte tilslutter Pia Kjærsgaard sig.

»Der er overhovedet ikke behov for at røre ved dagpengene eller efterlønnen i den kommende valgperiode. Folk skal vide, hvad de har med at gøre, og man skal ikke hive velfærdsforringelser ned over hovedet på folk.

Den Konservative finansordfører, Lars Barfoed, mener ligesom DF, at det er 'uklogt' at give Socialdemokraterne vetoret.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce