0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Januarstorm tæver løs på Danmark

Stormvejret over Danmark er så småt ved at tage af. Men skaderne er flere steder store og fire mennesker har mistet livet i stormen, der er den værste siden 'decemberorkanen' i 1999 ramte Danmark.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Rasmus Baaner
Foto: Rasmus Baaner

Vandstanden i Løgstør Havn var ved 14-tiden på 161 centimeter over normalt niveau. - Foto: Rasmus Baaner

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Ved 21.00 tiden har stormvejret så småt passeret det meste af Danmark. Forbindelsen over Storebælt er igen blevet åben for trafik, og i Københavns Lufthavn har man igen givet flyene lov til at lande og lette igen.

Men stormen, der i vindstødene har nået orkanniveau har sat sine spor landet over:

Fire mennesker har mistet livet i den værste blæst, siden 'decemberorkanen' i 1999 ramte Danmark.

Mange steder har vinden blæst med orkan-styrke i stødene, og Danmarks Meteorologiske Institut registrerede ved 17.30-tiden vindstød på op til 45 meter pr. sekund ved Hanstholm.

Det første dødsfald indtraf i Odense. Her blev en bilist ved 14-tiden dræbt, da et stort løvtræ væltede ned over hans bil, mens han ad Næsbyvej kørte gennem Åløkkeskoven.

Ved 15.30-tiden mistede to mænd, en 54-årig og en 67-årig, livet i Assens på Fyn. De to mænd kom gående i et kolonihaveområde ved Skovpavillonen, da de blev ramt af et flyvende tag.

I nærheden af Roskilde er endnu en bilist omkommet på grund af et træ, der ramte bilen.

Opstod vest for Irland
Stormen opstod vest for Irland, og bevægede sig derefter mod Skandinavien.

De første kraftige vindstød ramte med voldsom kraft den danske vestkyst kort efter frokost, og allerede klokken 14 var vandstanden i Løgstør Havn 161 cm over normalt niveau.

Beboerne i byen søgte med sandsække at barrikadere deres boliger mod vandindtrængen.

Farligt at gå ud
I stort set hele landet fraråder politiet der forskellige steder har beskrevet situationen som voldsom og kaotifsk al unødvendig udkørsel på grund af stormen.

Ved den jyske vestkyst er middelvinden nogle steder blevet målt til 30 meter i sekundet med vindstød op til 42 meter i sekundet orkan defineres som 32,5 meter i sekundet.

Politiet over hele landet har meldt om masser af væltede træer på vejene, afrevne tagstene og tage, og strømledninger, der lå på vejene og gnistrede.

Stormen ventes at kulminere over Sjælland ved 19-tiden og over Bornholm omkring klokken 22, mens den så småt er ved at aftage ved jyske vestkyst.






































Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce