0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

S-skatteudspil tager fra de rige og giver til de fattige

Med en forenklet skattereform lægger Socialdemokraterne op til kompromis med R. Topskatten skal op, erhvervslivet skal skal beskattes hårdere og folk med arbejdsindkomster på op til 375.000 kroner årligt skal slippe billigere. »Erhvervsfjendsk«, siger V.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Stephan Camilla
Foto: Stephan Camilla

Mogens Lykketoft frier til R i den nye skattereform, som er en revideret og forenklet udgave af et tidligere udspil. - Foto: Camilla Stephan

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Socialdemokraterne er klar med deres udspil til en skattereform, som partiformand Mogens Lykketoft håber også øger chancerne for enighed med De Radikale.

Folk med arbejdsindkomster på op til 375.000 kroner årligt får størst fordel af S-skatteplanen, der øger jobfradraget med 6000 kroner og fjerner mellemskatten med samlede skattelettelser på 7,5 milliarder kroner.

Pengene skal hentes fra de rigeste med et fradragsloft på 100.000 kroner for pensionsindbetalinger og ved at hæve topskatten fra 15 procent til 21 procent.

Og så skal erhvervslivet skæppe i kassen med ekstra tre milliarder kroner i erhvervsskatter og med skrappere skatteligning.

Og det kalder beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) for »erhvervsfjendsk«.

Den øgede selskabsbeskatning vil få virksomhederne til at flytte arbejdspladser til udlandet, siger han til Ritzau.

»Hvis vi skal bevare og skabe nye arbejdspladser i Danmark, så skal virksomhederne have nogle ordentlige konkurrencevilkår,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Han mener at både virksomhederne og lønmodtagerne selv betaler for Socialdemokraternes skattelettelserne til arbejdsindkomster, så udspillet demonstrerer værdien af regeringens skattestop, siger beskæftigelsesministeren.

Boligskatter skal følge lønudviklingen
Socialdemokraterne vil ellers bryde med regeringens skattestop ved at lade boligskatter og afgifter følge lønudviklingen. Formålet med skatteplanen der også indebærer et loft på 1000 kroner over prisen på daginstitutioner er at skaffe flere arbejdspladser.

Dansk Industri mener derimod at udspillet vil koste arbejdspladser.

»Lykketoft stikker folk blår i øjnene, når han siger, det her skaber beskæftigelse. Det er umuligt at sige, hvor mange arbejdspladser det koster, men det vil føre til en reduktion,« siger direktør Ole Krog til Ritzau.

Han medgiver, at en lettelse på mellemskatten vil øge arbejdsudbuddet. Men samtidig vil stigende virksomhedsskatter modvirke, at virksomhederne ansætter folk.

De Radikale orienteret
Mogens Lykketoft har orienteret De Radikale, men ikke forhandlet med dem om Socialdemokraternes ny udspil, der dropper ellers ønskede ændringer i blandt andet bruttoskat og fradrag.

Hidtil har S og R ikke kunnet enes om, hvordan en skattereform bør skrues sammen. Og der er fortsat ikke lagt op til, at de to partier går til folketingsvalg på et fælles skatteudspil.

Lykketoft mener, at en forståelse med De Radikale fremmes af, at S-planen nu er forenklet og mere konkret, og at Socialdemokraterne ligesom den gamle regeringspartner opererer med effektiv beskatning for arbejdsindkomster på omkring 350.000 på 42-43 procent.

De Radikales Margrethe Vestager siger ligesom Mogens Lykketoft, at de to partier går til valg på hvert deres skatteudspil.

»Vi vakler ikke i troen på vores eget forslag. Men der er sket en større tilnærmelse med Socialdemokraternes nye udspil,« siger hun.

Trods tilnærmelsen skilles parterne fortsat af den socialdemokratiske forhøjelse af skatten på topindkomster og af forskellig filosofi for, hvordan skattepolitikken fremmer beskæftigelsen, tilkendegiver Margrethe Vestager.

De Radikale vil lade skattelettelser komme folk med højere indkomster til gode med flere kroner og ører end Socialdemokraterne for at give råd til at gøre sort service og håndværkerarbejde hvidt.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce