0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Falsk indsamler snød sig til 3.000 kr.

Bedrager fik over 3.000 kroner ind i København ved at udgive sig for at være Røde Kors-indsamler. Pengene skulle gå til narko og til ofrene, siger han.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En falsk indsamler med en Røde Kors-indsamlingsbøsse foran et supermarked i København fik en række danskere til at spytte tilsammen over 3.000 kroner i bøssen til ofrene for flodbølgen i Asien.

Men den 32-årige mand fra Gentofte var ikke fra Røde Kors, men en psykisk syg mand, der havde tænkt sig at bruge i hvert fald halvdelen af pengene på narko.

Resten ville han sætte ind på en konto til ofrene for flodbølgen, sagde han tirsdag, da han blev fremstillet i grundlovsforhør i dommervagten i København.

Let indsamling
Indsamlingsbøssen havde han fået af en mand, han tilfældigt mødte på Nørrebros Runddel mandag og faldt i snak med.

Manden havde også fortalt, at han så let som ingenting havde tjent op til 10.000 kroner på en enkelt dag.

Bøssen blev overdraget i en plastikpose. Angiveligt fordi 'jorden brændte under ham', mente den nu fængslede mand fra Gentofte.

Den 32-årige blev taget på fersk gerning foran Kvickly på Nørrebrogade, netop som en ældre dame var ved at donere et pengebeløb. Indsamlingsbøssen havde et hul i bunden, og den falske Røde-Kors mand holdt en plastikpose under den.

Den bedrageriske indsamler blev varetægtsfængslet for foreløbigt 13 dage. Han er tidligere straffet for røveri, tyveri og dokumentfalsk.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce