0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

For mange lærere bruger unødig magt

Børn på tre ud af fire specialskoler udsættes for magtanvendelse fra lærere, viser ny undersøgelse. Børnerådet frygter, det samme gælder i folkeskolen. De ønsker, at alle skoler forpligtes til at indberette magtanvendelse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Baaner Rasmus
Foto: Baaner Rasmus

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, siger, at det kan være nødvendigt at bruge magt især på specialskoler. - Arkivfoto: Rasmus Baaner

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

På tre ud af fire specialskoler bruger lærerne magt i det daglige over for børnene.

Det dække over alt fra at ruske eleven, fastholde eleven, trække i dem eller tale højt direkte ind i ansigtet.

Men ofte er det helt unødigt. Skolelederne mener selv, at det kunne være undgået i 70 procent af tilfældene.

Udtryk for afmagt
Det viser en undersøgelse fra Center for Ligebehandling af Handikappede og Børnerådet til 218 specialskoler, hvoraf halvdelen har svaret.

»Det er et alarmerende stort antal børn. Rent principielt bør man undgå at anvende magt, men der kan være situationer, hvor man er nødt til at fastholde en elev for at undgå, at de udøver vold mod sig selv eller andre, men oftest er det et udtryk for afmagt«, siger formanden for Det Centrale Handikapråd, Ester Larsen.

Undersøgelsen blev sat i gang, efter at det i Politiken blev beskrevet, hvordan en niårig døv og autistisk dreng fra Døveskolen i Fredericia fik fem stykker tape på munden og lå på ryggen med en kvindelig lærer siddende overskrævs, fordi han sparkede og skreg højt.

Voldelige børn
Undersøgelsen specificerer dog ikke, hvad lærerne gør, når de anvender magt, fordi det opfattes forskelligt. Nogle anfører f.eks., at magt også kan være at råbe og bruge ironi - mens andre kun medtager fysiske overgreb.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, siger, at det kan være nødvendigt at bruge magt især på specialskoler, hvor eleverne kan være stærkt adfærdsforstyrrede.

»Vi har indimellem nogle børn, som kan være meget aggressive og voldelige. Min søster arbejdede på en specialskole, og der fik hun tæsk indimellem, men selvfølgelig skal det være en klar målsætning på enhver skole at bruge magt så lidt om muligt«, siger Anders Bondo Christensen.

Skoler skal forpligtes
Handikaprådet og Børnerådet opfordrer undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) til at gribe ind. De vil have, at skolerne skal forpligtes til at indberette enhver brug af magt, og at der skal afsættes midler til efteruddannelse og supervision af lærere.

Ulla Tørnæs vil nu se på, om specialskolerne skal forpligtes til at lave indberetninger ligesom døgninstitutioner.

»Ingen ønsker, at der anvendes magt, eller at lærere stilles i situationer, de ikke kan magte«, siger ministeren, som allerede sidste år bad amterne udarbejde retningslinjer for indberetning af magtanvendelse i kølvandet på sagen fra Fredericia.

Børnerådet mener dog, at reglerne skal gælde alle skoler - og ikke kun specialskolerne.

»I dag er det op til den enkelte lærers skøn, om han synes, det, han har gjort, går over stregen og skal indberettes. Og når man på en specialskole - som godt nok har en speciel gruppe elever, men også oftest specialuddannede lærere - har så stor en forekomst af magtanvendelse, så ville det undre mig meget, hvis ikke der også er problemer på en del skoler«, siger formand for Børnerådet Klaus Wilmann.

Det vil Ulla Tørnæs dog ikke være med til uden forudgående analyser af problemet i den almindelige folkeskole: »Det er udokumenteret og derfor useriøst at kræve på nuværende tidspunkt«, siger Ulla Tørnæs.

Det eneste rigtige
Anders Bondo Christensen har intet imod en indberetningspligt.

»Det har altid været vores klare anbefaling, at hvis man bliver bragt i sådan en situation, så skal man altid orientere ledelsen straks. Det er helt normalt og det eneste rigtige«, siger han.

Klaus Wilmann frygter dog, at der stadig findes lærere, som ikke opererer i team, men holder klassedøren lukket og måske har en for hårdhændet praksis - måske uden selv at være klar over det.

»Der er brug for at styrke børnenes adgang til at bringe sagen videre. Det er også et led i at styrke disciplinen i skolerne, som ikke entydigt handler om at få børn til at holde kæft og sidde stille, men at lave en omgangsform, som bygger på, at både lærere og elever har rettigheder«, siger han, som ikke frygter, at det vil give en byge af klager.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce