0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Regeringen dropper fastfrysning af ulandsbistand

For første gang i sin levetid er regeringen parat til at sprænge ulandsbudgetterne. Det er ikke længere noget krav, at økonomisk hjælp til katastrofer skal finansieres af besparelser.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Nødhjælp lastes på en amerikansk helikopterbase i den hårdt ramte Aceh-provins i Indonesien. - Foto: AP

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det enorme omfang af den sydøstasiatiske katastrofe får nu VK-regeringen til at give køb på et af de mest hårdnakkede principper bag regeringens politik:

At de samlede bevillinger til ulandsbistand og nødhjælp er fastfrosset på 2002-niveau, og at ethvert nyt initiativ skal finansieres ved besparelser andre steder på ulandsbistanden.

Finder flere penge
Det danske bidrag til hjælpeaktionen i Sydøstasien har allerede tæret 200 af de knap 500 millioner kroner, der af regeringen er afsat på finansloven for 2005 til humanitær bistand i forbindelse med naturkatastrofer og krige.

Dermed er det endog meget sandsynligt, at pengene i denne pulje vil slippe op i årets løb - med situationen i Darfur, Irak, Afghanistan og det centrale Afrika in mente.

Sker det, vil regeringen - og altså for første gang i sin levetid - se bort fra princippet om, at bevillingerne til ulandsbistanden ikke må vokse.

»Vi har givet tilsagn om, at hvis der i årets løb skal bruges flere penge end de 500 millioner, så tager vi dem hverken fra udviklingsbistanden eller fra fremtidige katastrofer andre steder i verden. Så finder vi flere penge. Så ja, det kan i givet fald betyde, at vi samlet kommer til at give flere penge til udviklingsbistand og nødhjælp end i tidligere år«, siger udviklingsminister Bertel Haarder (V).

DF er med på ideen
Hos regeringens støtteparti Dansk Folkeparti er man med på at øge bevillingerne til ulands- og nødhjælp, hvis det viser sig nødvendigt i årets løb.

»Jeg kan godt bekræfte, at vi er parate til at gå ud over den eksisterende ramme«, siger partiets udenrigspolitiske ordfører Peter Skaarup.

Han understreger, at der stadig er mulighed for at øge indsatsen i Sydøstasien eller andre steder inden for de allerede eksisterende bevillinger. Men han erkender også, at de 500 millioner kroner, der er bevilliget til humanitær hjælp, næppe strækker året ud.

»At der nu er forfærdelige problemer i Sydøstasien skal ikke gå ud over en eventuel indsats i Darfur. Det, der nu er sket, kræver en akut indsats, og der må vi være villige til at betale - også ud over den ramme, der ligger. Det er vi med på«, siger Peter Skaarup.

Kovending
I Socialdemokratiet kalder udenrigsordfører Jeppe Kofod udmeldingerne fra regeringen og Dansk Folkeparti for »noget af en kovending«.

»Men vi modtager den med glæde. I den verden, vi lever i, er der behov for mere international indsats, ikke mindre«, siger han.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce