0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Psykolog: overlevende kæmper med skam

Katastrofens billeder gentager sig selv på nethinden, og der er kaos i hovedet. De danske øjenvidner har brug for professionel hjælp og pårørende, der lytter uden at give falsk trøst, siger krisepsykolog.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Belgisk mand kommer hjem efter at have overlevet katastrofen i Sydasien. Skam kan være en følelse, der trænger sig, siger dansk krisepsykolog. - Foto: AP

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Skam over at være i live. Når ens børn ikke kommer tilbage. Når 80.000 andre mennesker ikke længere trækker vejret. Hvorfor dem og ikke mig?

Skam er bare en af de mange følelser, ofre og øjenvidner kan tumle med efter søndagens forfærdelige katastrofe, som har berørt flere tusinde danskere.

»Det er meget forskelligt, hvordan folk reagerer, men mange vil have en oplevelse af kaos i hovedet, og følelser, der veksler mellem alt fra angst til apati og tomhed. Når de står i lufthaven, er de sikkert lettede over at være hjemme, men har også nemt ved at græde og svært ved at forstå, hvad der er sket«, siger klinisk psykolog Per Bech, der er medlem af bestyrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab.

Selv om man har oplevet noget af det mest forfærdelige, et menneske kan opleve, er det ikke sikkert, at man sidder og græder hele tiden. Men oppe i hovedet vender det uforståelige mareridt tilbage igen og igen i form af billeder, lyde og lugte.

»Mange føler, de har været med i en film, og kan ikke få tingene til at hænge sammen. Man kan aldrig fjerne deres billeder eller få dem til at glemme, men man kan hjælpe«, siger Per Bech.

Som pårørende handler det om at give kærlig pleje og omsorg. Vise, at man holder af personen, og at den kærlighed er en sikker base midt i alt det usikre. Man skal også sørge for, at ofret får søvn, mad og ro. Og så skal man lytte.

Omsorgsvold
»Man skal ikke drive omsorgsvold, men man skal altid være klar til at lægge et øre til. Lytte uden at give forklaringer og falsk trøst. Altså, ikke noget med at sige, at det nok går over, fordi det gør det ikke«, siger Per Bech og tilføjer, at man som pårørende skal skærme ofrene mod mediernes søgelys.

Reaktionerne efter en katastrofe som den i Asien kan sagtens blive ved med at dukke op eller først vise sig efter lang tid.

»Det er reglen, at der kommer efterreaktioner, og de kan komme helt op til et år efter krisen. Der er også nogen, der reagerer lidt langsommere. De håndterer krisen rigtig godt, mens de er i det, men deres følelsesmæssige reaktioner kommer først, når der er ro, og når der er plads oppe i hovedet«, siger Per Bech.

Han pointerer, hvor vigtigt det er, at de berørte får en kyndig hjælp hos professionelle psykologer.

En krisepsykolog vil formentlig forsøge at samle en gruppe af mennesker, der har været udsat for den samme oplevelse, til det, der hedder en psykologisk debriefing. Under trygge rammer taler man først om de faktuelle omstændigheder for at få dem sat på plads, og dernæst folks følelsesmæssige oplevelser.

Andre blev glemt
Det vil krisepsykologerne også gøre i Sydøstasien, hvis der er ro og fred til det. Men situationen er formentlig så kaotisk derude, at man først og fremmest vil forsøge at være til stede og give så meget information som muligt.

»Det handler om at prøve at styre situationen. Men de sætter sig ikke ned og laver en psykologtime, men går rundt prøver at få lidt orden på det kaos, der er, og orienterer ofrene om de reaktioner, der normalt kommer i sådan en situation«, siger Per Bech.

Han frygter dog, at de mennesker, som på den ene eller den anden måde er blevet berørt af katastrofen, bliver glemt, når de kommer hjem, som det er sket før:

»Ofrene for 'Scandinavian Star'-ulykken forsvandt og blev ikke rigtig hentet frem igen. Så jeg håber, man følger op på de her mennesker. Menneskeligt og samfundsøkonomisk kan man i hvert fald ikke være andet bekendt«.