0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politisk flertal vil afskaffe blasfemi-paragrafen

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten vil af med blasfemi-paragrafen, som er til diskussion efter DR og TV2 blev truet med sagsanlæg på grund af filmen 'Submission'.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et politisk flertal bestående af Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten vil afskaffe blasfemi-paragraffen, skriver Kristeligt Dagblad.

Blasfemi-paragraffen forbyder spot og hån mod anerkendte trossamfund og har senest været til debat efter at både Danmarks Radio og TV2 er blevet truet med sagsanlæg, fordi de viste den dræbte hollandske debattør Theo van Goghs islamkritiske film 'Submission'.

DF-leder Pia Kjærsgaard, glæder sig over den nye socialdemokratiske melding, og hun vil nu fremsætte et beslutningsforslag om blasfemi-paragraffen i Folketinget.

Samtidig har Socialdemokraternes leder, Mogens Lykketoft, skærpet tonen overfor muslimer, der har svært ved at acceptere tonen i den religiøse debat i Danmark.

»Vi vil insistere på, at den demokratiske styreform altid er overordnet alle andre forestillinger af religiøs art. Og så kunne man vel også godt tillade sig at sige til dem, der er uenige i det, at hvis ikke folk vil acceptere de grundlæggende værdier, hvorfor er de så her,« siger Lykketoft Til Berlingske Tidende.

Dansk Folkeparti har været bannerfører for en afskaffelse af paragraffen, mens Socialdemokraterne altså er vendt på en tallerken og dermed har skabt et flertal for at ophæve paragraffen. Også venstrefløjen vil af med paragraffen:

»Vi vil gøre det klart, at vi ikke vil trues til at begrænse debatten om fundamentalisme. Ytringsfriheden skal udvides mest muligt. Og lovgivningen beskytter jo i forvejen mennesker og religiøse mindretal mod ringeagtsytringer,« siger Enhedslistens Keld Albrechtsen til Kristeligt Dagblad.

Og SF tager samme standpunkt:

»Vi vil ikke have, at nogle forhåner mennesker. Men at nogle forhåner Gud på en humoristisk måde, skal man kunne finde sig i,« siger SF's retsordfører Aage Frandsen.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce