0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

På talefod med indvandrerne

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har inviteret til integrationsmøde på Marienborg i dag. »Bare det, at vi får et møde, er rigtig godt«, siger Sükrü Ertosun, formand for Rådet for Etniske Minoriteter.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Holsting Klaus
Foto: Holsting Klaus

Blandt deltagerne ved mødet er Khalid el-Subeihi (til venstre) fra Fædregruppen på Nørrebro, Sükrü Ertosun, som er formand for Rådet for Etniske Minoriteter, Shazia Sheikh, som er selvstændig, og somalieren Mohammed G

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Står det til Sükrü Ertosun, bliver der revet et par fordomme ned i dag.

»Fra begge sider vel at mærke, ikke bare indvandrernes fordomme om danskere, men også danskeres fordomme om indvandrere«, siger han.

Som formand for Rådet for Etniske Minoriteter deltager Sükrü Ertosun i dag i en diskussion på Marienborg, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har inviteret 22 indvandrerrepræsentanter og danske eksperter til møde om 'Integrationens muligheder og udfordringer'.

»Bare det, at vi får mødet på Marienborg, er rigtig godt. Det er en fin lejlighed til at få en masse ud til befolkningen«, siger han.

Hvad virker?
I det oplæg, Statsministeriet har sendt ud til deltagerne, er der kun et enkelt afsnit om ytringsfrihed og radikale muslimers pres på mere moderate trosfæller. Ellers drejer det sig om integrationspraksis: Hvad virker? Hvad kan samfundet gøre? Hvad kan indvandrerne gøre?

Diskussionen på Marienborg falder i to dele.

Først et møde mellem de 22 på den ene side og statsminister Anders Fogh Rasmussen og integrationsminister Bertel Haarder (V) på den anden. Så er der et kort pressemøde og derefter en middag, hvor en række ministre støder til.

Uddannelse og arbejde
Regeringen er bekymret over, at indvandrernes lave uddannelsesniveau og høje arbejdsløshed ser ud til at gå i arv til deres børn.

»Der kan ikke spores de væsentlige generationsfremskridt, der er afgørende for samfundet som helhed og for den enkelte«, står der i oplægget.

Her noteres det også, at kun 39 procent af børnene af ikkevestlige indvandrere har en uddannelse, der giver erhvervskompetence mod 66 procent af danskerne.

Det ser heller ikke ud til at blive bedre. For det første klarer indvandrernes børn sig i gennemsnit dårligere i skolen end danske børn. For det andet er frafaldet på de erhvervsfaglige uddannelser dobbelt så højt blandt unge med udenlandsk baggrund som blandt danske unge.

Engelsk skræmmebillede
Skræmmebilledet er ghettoer som i England og USA, hvor de etniske forskelle falder sammen med sociale forskelle.

»Det kan være altødelæggende for integrationen«, hedder det i oplægget.

»Det kan lægge en kim til uroligheder, vedvarende mistillid og afvisning af samfundet«.

»Men der sker da positive ting i integrationsindsatsen«, siger Sükrü Ertosun. »Kampagner for praktikpladser og den slags«.

Han ønsker sig bl.a. »en mere moderat omtale« af indvandrerproblemerne i medierne og øget kontakt mellem indvandrere og danskere.

»Der er for få danskere, der kender indvandrere. Vi skal lære hinanden at kende. Så vil danskerne opdage, at vi er ligesom dem. Det ville virkelig være et fremskridt«.