0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Penge til alkoholikere og voldsofre

Et bredt flertal i Folketinget vil indføre behandlingsgaranti for alkoholikere og større fokus på bekæmpelse af vold mod kvinder. Pengene kommer fra den såkaldte Satspulje, der også giver bidrag til overvægtige og psykisk syge børn.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Samtlige Folketingets partier på nær Enhedslisten har indgået en aftale på det sociale område i den såkaldte Satspulje for 2005.

Blandt hovedpunkterne i aftalen er en forstærket indsats for udsatte børn og unge, indførelse af behandlingsgaranti for alkoholikere, satsning på børnepsykiatri og bekæmpelse af vold mod kvinder.

Områderne skal dele den halve milliard kroner, som satspuljen indeholder i år. Formålet med puljeordningen er hvert år at uddele støtte til samfundets svage.

Også penge til integration
Dette års forhandlinger faldt på plads, efter at uenigheder om blandt andet fordelingen af penge til integration og til børnepsykiatri havde trukket processen længere end sædvanligt.

Forligsparterne har samlet afsat 33,5 millioner kroner til at forbedre integrationen med henblik på beskæftigelse og frivilligt arbejde i de mest socialt belastede områder.

De 13 millioner er afsat i 2005, og der var enighed om, at der afsættes yderligere 14 millioner kroner i 2006. Børnepsykiatrien fik 50 millioner kroner, som er givet fra både satspuljen og en pulje fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Allerede i foråret blev partierne bag satspuljen enige om en reform af indsatsen for udsatte børn og unge, og der er blevet afsat midler til en række familiepolitiske initiativer.

I forlængelse af sidste års forhandlinger blev der i år også givet penge til behandling af alkoholikere, så alle, der ønsker det, kan få et behandlingstilbud inden for 14 dage.

Overvægtige
Også på sundhedsområdet er der bidrag fra Satspuljemidlerne. Her går pengene til psykisk syge børn, spiseforstyrrede piger og overvægtige.

På psykiatriområdet er der afsat 50 millioner kroner årligt fra 2005 til 2008, til forebyggelse af fedme er der afsat 28 millioner kroner næste år og 15 millioner i årene 2006-2008, som kommunerne kan søge om at få del i.

Endelig har partierne aftalt at styrke behandlingen af patienter med spiseforstyrrelser med 30 millioner kroner årligt fra 2005 til 2008.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce