0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

S: Ørestadsselskabet gidsel i politisk spil

Et flertal vil have overborgmesteren fra borde straks og har derfor udskudt beslutning om lån til Ørestadsselskabet. Overborgmester-kandidat mener, at partierne gambler med Københavns udvikling.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Stephan Camilla
Foto: Stephan Camilla

Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) vil blive på posten til 15. november trods kritik. - Foto: Camilla Stephan

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Karen Hækkerup, politisk ordfører, samt kandidat til overborgmesterposten for Socialdemokraterne i København, markerer sig nu i diskussionen omkring overborgmester Jens Kramer Mikkelsens (S) inhabilitet.

SF, Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative tager Københavns udvikling som gidsel i partipolitisk drilleri, når de udskyder afgørelsen om lånet til Ørestadsselskabet, mener hun.

Kramer opfordres til at smide borgmesterkæden nu
Alle fire partier har opfordret Kramer til at gå af før tid. De mener ikke, at han kan blive siddende til 15. november, fordi Københavns Borgerrepræsentation for tiden skal tage stilling til en låneansøgning på yderligere 1,5 milliarder kroner fra hans fremtidige arbejdsgiver, Ørestadsselskabet.

På et møde i økonomiudvalget tirsdag blev behandlingen af låneansøgningen udskudt endnu en uge. Hvis ikke lånet bevilges, kan Ørestadsselskabet ikke betale sine regninger i næste måned.

Karen Hækkerup mener ikke, at det har nogen betydning at Kramer fortsat sidder på magten, selvom han om mindre end to måneder bliver direktør i netop Ørestadsselskabet.

»Hvis de fire partier vil tage Ørestadsselskabet som gidsel i et politisk spil, er de villige til at risikere, at metroen kan komme i økonomisk uføre. Sker dette, vil det have store konsekvenser for København,« siger Karen Hækkerup til Ritzau.

»København vil miste økonomisk troværdighed, hvis kommunen lader Ørestadsselskabet havne i en situation, hvor der ikke er penge til at betale regningerne.«

Pind: Giver mistanke om studehandel
Bygge og teknikborgmester Søren Pind (V) mener, at diskussionen omkring lånet er meget problematisk med Kramer i borgmesterstolen:

»Jeg føler stort ubehag ved, at en sag om et lån til Ørestadsselskabet behandles nu, mens Kramer stadig er overborgmester. Der vil blive rettet beskyldninger om, at han har sikret sig stillingen ved at love et lån til Ørestadsselskabet. Det kan hverken han eller kommunen være tjent med,« mener han.

Pind er Venstres kandidat til posten som ny overborgmester ved det kommende valg.

Selv om Jens Kramer Mikkelsen allerede har meldt sig inhabil i forbindelse med låneansøgningen og derfor ikke var til stede, da økonomiudvalget i Københavns Borgerrepræsentation tirsdag drøftede ansøgningen og besluttede at skyde beslutningen endnu en uge, fastholder de fire partier, at han bør gå nu.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce