0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fire anholdt for Georg Jensen-sølvtyveri

Fire personer er blevet anholdt i forbindelse med det store Georg Jensen-sølvtyveri i sommer i København.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Frederiksberg Politi har anholdt fire personer, der sigtes for at stå bag kunsttyveriet mod Georg Jensen i sommer.

400 Georg Jensen ure og omkring 1.000 stykker sølvbestik forsvandt fra Den Kongelige Porcelænsfabriks lokaler på Frederiksberg i København ved indbruddet i juni.

Kriminalinspektør Bent Isager-Nielsen siger, at politiet under ransagningerne udover genstande fra Georg Jensen-kuppet også har fundet en del tyvekoster fra andre tyverier og indbrud.

'Godt materiale' mod de sigtede
Bent Isager-Nielsen ønsker ikke at afsløre, hvordan politiet kom på sporet af de fire sigtede, men siger, at politiet under efterforskningen har haft 'mange følere ude i mange miljøer'.

»Vi besluttede stille og roligt at begynde at kigge på de forskellige muligheder blandt de mistænkte, og der har vi så ramt - tror vi - ind i den rigtige gruppering, siger Bent Isager-Nielsen til Ritzau.

Han siger, at politiet har 'et godt materiale' på de fire sigtede.

Politiet offentliggjorde først anholdelserne efter, at det første grundlovsforhør var kommet i gang, hvor anklageren havde fået opfyldt ønsket om lukkede døre.

Flere sølvtyverier
1.000 stykker sølvbestik, der skulle leveres til den jordanske dronning, var udsmykket med krone, monogram og indskriptioner og kostede cirka to millioner kroner. De 400 armbåndsure kostede cirka 2,8 millioner kroner.

Også i foråret blev der stjålet Georg Jensen-sølv, da Statens Museum for Kunst blev bestjålet.

Her lykkedes det gerningsmændene at slippe væk med udstillede sølvvarer for 800.000 kroner fra en jubilæumsudstilling for Georg Jensens Sølvsmedie.

I julen 2001 var Den Kongelige Porcelænsfabrik også udsat for tyveri. Her stjal tyvene 1.000 porcelænsfigurer til en værdi af 1,2 millioner kroner.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce