0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyrup væltede salen

Nyrup kom, gik på talerstolen - og tog alle stik hjem. Han forudser, at flertallet af Europas lande inden to år har socialdemokratisk styre, deriblandt Danmark med Lykketoft i spidsen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nyrup var veloplagt, og selv hans vittigheder gik rent ind på kongressen. - Foto: Rasmus Baaner

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Det er med regeringen som et HTH-køkken. De låger og skuffer, låger og skuffer, låger og skuffer ...«, sagde Poul Nyrup Rasmussen fra talerstolen på S-kongressen i Aalborg. Og salen døde af grin. Igen.

Hvor tilhørerne for få år siden krummede tæerne flere skostørrelser, når Poul Nyrup Rasmussen havde været ude at møde folket, og vittighederne højst fik et venligt grynt med på vejen, gik alle hans pointer denne gang rent ind.

Veloplagt
Fra han med armene veloplagt slået ud fra den store jakkesætklædte krop indtog talerstolen:

»Det tegner jo godt. Der må være folk, der går og græmmer sig. Hvorfor er der ikke splid? Hvor er de små nuancer? Sørens osse - de er enige«, sagde Nyrup og slog tonen an til total forsoning med fortiden - helt uden for manuskript.

Bag ham lyste valgkampsbilledet af supereuropæeren med det skarpe pandehår fra EU-valgkampen i juni og tallet 407.966. På talerstolen stod manden selv i den grad i levende live og strålede af genfunden harmoni og sine umanerlig mange personlige stemmer.

»Vi behøver ikke tage hele verden til hjælp for at få en ny regering i Danmark. Folk er klar nu, folk kan fornemme det. På denne kongres er vi i gang med at bygge en bro op, som er stærk og spændende og solid og tryg og går over til os igen. Barometeret i Danmark står på forandring«.

Nyrup i Pandrup
Dagen før talen havde Poul Nyrup benyttet hjemkomsten fra Europaparlamentet til virksomhedsbesøg i Nordjylland. Blandt andet havde han mødt Helle, tillidsrepræsentant på virksomheden Flextronics i Pandrup, som på få år er skrumpet fra 1.700 til 200 ansatte. Nyrup gav S-kampagnen kød og blod.

»Dette lille samfund består af disse seje jyder, som ikke vil give op. Som kvinderne fra Kvindeligt Arbejderforbund på Flextronics siger det: Ja, de vil ikke gå derhjemme, så skal jeg gå og se på ham der den sure stodder. Jeg vil på arbejde. Ved I, hvad de gør, de stærke kvinder? De går ind på VUC og tager 8. og 9. klasse, og de slider, og de slæber. Kom ikke og sig, at Kvindeligt Arbejderforbunds piger ikke er forandringsparate«.

Helle havde også haft besøg af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) fra regeringen. Han havde lovet noget med 3 millioner kroner og en lempeligere fortolkning af dagpengeloven. Siden havde de ikke hørt noget fra ham.

»Som jeg sagde til Helle: Regeringen er som et HTH-køkken. De låger og skuffer, de låger og skuffer, de låger og skuffer ...«.

Fyraftensmøde i Frederikshavn
Nyrup havde også været til fyraftensmøde i Frederikshavn, som mistede 7.500 arbejdspladser, da værfterne lukkede, men som siden har fået hjulene til at køre igen. Uden hjælp fra regeringen.

»Et klogt menneske har engang sagt: Når det stormer, så er der nogle, som planter læhegn, og andre, der bygger vindmøller. Det er det sidste, de har gjort i Frederikshavn. Og til den danske befolkning kan jeg sige: Hvis I vil nøjes med et læhegn, så skal I tage dem. Hvis det er vindmøller, I vil have, så er det os«, sagde han.

Selv de døde børn fra Beslan og deres forældre fik Nyrup med.

»Vi er nogen, som ved, hvordan det er at miste et barn«, sagde Nyrup og knugede salen stille.

»De græder nu i Beslan. Himlen græder. Der står han, den unge far og den ældre mand, og de begraver tre kister. Den lille sarte kiste til det toårige barn, som skal have legetøjet med. Kisten til moren og bedstemoren. Ingen af os har flere ord, men vi har vores hjerter, vores medmenneskelighed og vores beslutsomhed«, sagde Nyrup, inden han manede til kamp mod terror og årsagerne til terror.

Støtte til Lykketoft
Nyrups tale var i den grad rettet mod de danske socialdemokrater, men var svøbt i hans nye felt, Europa.

Poul Nyrup Rasmussen er i dag formand for de europæiske socialdemokratier, og den nye rolle brugte han til at give sin efterfølger et ordentligt pust af den begejstring, flere socialdemokrater savnede på kongressens første dag.

»Jeg er kommet i dag for at sige tak for en fantastisk valgkamp den 13. juni«, sagde Nyrup.

»Spørgsmålet er ikke, hvor meget bedre vi kan klare det i forhold til valget i 2001. Opgaven er at holde skansen i forhold til 13. juni. Og det kan vi. Det kan jeg mærke fra den her kongres. Vi er tættere nu, vi holder sammen. Vi er klare i mælet. Med os og med Mogens Lykketoft får I den stærkeste stemme, vi kan give Danmark. Vi er klar nu, befolkningen er klar«, sagde den store mand fra Europa og tog imod stående klap fra de 700 socialdemokrater i salen.

Lykketoft lod sig rive med
Mogens Lykketoft lod sig rive med af den gode stemning. Så da han senere på dagen samlede op på den politiske debat, lykkedes det ham flere gange at aflevere nogle af de skarpe pointer, der indgyder fodfolket tro på, at sejren er inden for rækkevidde.

Med knyttet næve modtog Lykketoft et varmt bifald for talen.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu