0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Transseksuel isbjørn kan være en misforståelse

Ny dansk forskning tyder på, at isbjørne får skøre knogler snarere end gale kønsdele af miljøgifte. Det, der hos nogle hunner ligner en penis, er snarere en udkørt klitoris.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning: Jørn Willumsen

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Er grumme miljøgifte skyld i, at nogle hun-isbjørne er ved at blive forvandlet til han-isbjørne? Eller har de bare haft lidt for heftig sex?

Det spørgsmål rejses nu af en ph.d.-afhandling fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), der offentliggøres i næste uge.

Miljøgifte frikendt
DMU-forsker Christian Sonne konstaterer i afhandlingen, at det i hvert fald ikke var miljøgifte, der var årsagen til, at en østgrønlandsk hun-isbjørn mellem benene havde noget, der lignede en penis.

Der var blot tale om en opsvulmet klitoris, der var blevet lokalirriteret på grund af voldsom parringsakt - for mange og for hårde dyt i bamsen, om man vil.

»Undersøgelsen problematiserer historien om de tvekønnede isbjørne«, siger forskningschef Jesper Madsen fra DMU's afdeling for Arktisk Miljø: »De tidligere fund er ikke analyseret lige så grundigt, som vi har gjort det. Blandt andet fordi det kun er i Østgrønland, at man har lov til at skyde isbjørne og dermed kan lave dybdegående undersøgelser af dem«.

Det hvide arktiske dyrs grumme, ufrivillige transseksuelle skæbne er ofte blevet brugt som skræmmeeksempel, når der har været diskussion for og imod indgreb mod farlige kemikalier.

Det var i slutningen af 1990'erne, at man første gang slog alarm på grund af iagttagelsen af noget, der i forskerøjne umiddelbart lignede en halv snes tvekønnede isbjørne på den norske ø Svalbard og i Grønland.

Tvivl om kønseffekter
Isbjørnene fra Svalbard havde tyve gange mere af den farlige klorerede kulbrinte PCB i kroppen end isbjørne fra for eksempel Alaska, og det førte til teorien om kemikalier og kønsskifte.

De klorerede kulbrinter ledes som andre miljøgifte fra vores del af verden til Arktis gennem havenes fødekæder og akkumuleres i sæler, hvaler og isbjørne.

Ph.d.-afhandlingen sætter ikke spørgsmålstegn ved den sammenhæng. Den rejser blot tvivl om, hvorvidt giftene kan medføre tvekønnethed.

Burg for yderligere forskning
Det mener blandt andre WWF Verdensnaturfonden stadig, at de kan:

»Det ville da være en rigtig god nyhed, hvis den opsvulmede klitoris viste sig at være et generelt billede. Men et enkelt dyr er lige i underkanten til at frikende de klorerede kulbrinter totalt«, siger Peter Blanner, havkoordinator i Verdensnaturfonden.

Jesper Madsen medgiver, at der er brug for mere forskning på området, og at DMU »ikke har haft de tidligere fund i hånden«.

Men han påpeger også, at ingen af de mere end 140 undersøgte isbjørne i den nye ph.d.-afhandling viste tegn på tvekønnethed.

Tjek for tvekønnethed
Madsen og Blanner er dog enige om, at det er lige så bekymrende, at isbjørnene ifølge undersøgelsen får knogleskørhed samt nyre- og leverskader af miljøgiftene.

DMU vil nu udsætte slædehunde for forurenende stoffer for både at tjekke tegnene på knogleskørhed og teorien om tvekønnethed.

Det er målet at finde ud af, i hvor høj grad grønlændere og andre mennesker i de arktiske egne er udsat for - og tager skade af - kemikalier.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement