Norske forskere vil føre register over 'mirakler'

Danske kræftpatienter inviteres med i norsk forskningsregister. Her undersøger man usædvanlige sygdomsforløb for at få mere viden om alternativ behandling.

Danmark

Svulster, der svinder efter håndspålæggelse, plantemiksturer, der forlænger liv, og vitamintilskud, der dæmper bivirkninger.

Historier om patienter, der har fået det bedre eller helt er blevet raske, selv om de er opgivet af det etablerede sundhedssystem, er mange og forskelligartede. Men indtil nu er de sygdomsforløb, der ikke udvikler sig efter lærebøgerne, ikke blevet registreret.

Det vil Nationalt Forskningscenter i Alternativ og Komplementær Medicin (NAFKAM) i Norge lave om på. Og nu får blandt andre også danske kræftpatienter mulighed for at deltage i projektet.

I samarbejde med Kræftens Bekæmpelse vil det norske forskningscenter registrere henvendelser fra patienter eller pårørende, der har oplevet usædvanligt dårlige eller overraskende gode sygdomsforløb - for eksempel en uventet helbredelse af en kræftsygdom.

Særlige kendetegn
Meningen er, at man med registeret, efterhånden som det bliver bygget op, skal kunne pege på særlige kendetegn ved patienter, behandlingsformer og resultater, så erfaringerne kan komme flere til gode.

»Vi forventer ikke at kunne sige noget bastant om, hvorvidt forskellige alternative behandlingsformer virker eller ej. Men vi forventer at få nogle gode idéer til, hvad der bør forskes nærmere i. Og at registreringen kan afklare misforståelser og forkerte diagnoser samt afdække behandlingsmetoder, som kan være direkte skadelige«, siger centerleder for NAFKAM Vinjar Finnebø til Kræftens Bekæmpelses magasin Tæt på kræft.

Herhjemme anslås det, at hver anden kræftpatient supplerer deres medicinske behandling med en eller flere former for alternativ behandling.

Blandt andet derfor er det ifølge Inger Lise Egholm, der arbejder med alternativ behandling i Kræftens Bekæmpelse, på høje tid, at de forskellige behandlingsformer og resultater forsøges kortlagt.

»Alternativ behandling spiller en stor rolle for mange kræftpatienter, blandt andet fordi det giver dem mulighed for selv at handle og genvinde den kontrol og livskvalitet, de kan føle, at de har mistet«, siger Inger Lise Egholm:

»Derfor bør patienter, der oplever et bedre sygdomsforløb med hjælp fra alternativ behandling tages alvorligt, og deres erfaringer registreres, undersøges og gøres tilgængelige for andre. Det er vigtigt for både patienter, pårørende og sundhedspersonale, at der findes en samlet database, hvor man kan søge viden«.

Unikke kræfttilfælde
Professor og klinikchef på Rigshospitalets kræftafdeling Mikael Rørth hilser det norske register velkommen, men er skeptisk overfor overhovedet at tale om exceptionelle sygdomsforløb.

»Man skal huske på, at næsten alle kræfttilfælde er unikke og udvikler sig forskelligt. Det er derfor begrænset, hvad man vil kunne få ud af at se på de enkelte sygdomsforløb«, siger professoren.

Han understreger, at det er uhyre sjældent, at kræftknuder og sygdomme går i sig selv.

»Det er jo ikke første gang, der bliver forsket i alternativ behandling, der er desværre bare ikke kommet nogen resultater, der for alvor har kunnet dokumentere en virkning«, siger Mikael Rørth: »Jeg tror, at forudsætningen for, at man kan få noget ud af et registreringsprojekt, er, at man meget fokuseret går ind og ser på nogle helt bestemte ting i forløbet«.

Ud over Kræftens Bekæmpelse er også Scleroseforeningen samt Astma og Allergi Forbundet gået ind i samarbejdet med Nationalt Forskningscenter i Alternativ og Komplementær Medicin om at registrere usædvanlige sygdomsforløb.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce