0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dansk-svensk kamp mod flyttefusk

De svenske myndigheder skal tjekke adresse og post hos personer, der flytter fra Danmark til Sverige. Kun sådan kan man komme de omstridte proforma-flytninger til livs. Det har danske og svenske myndigheder besluttet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Myndigheder i Danmark og Sverige er gået sammen om at afsløre svindel med danske statsborgere, der benytter falske adresser på den anden side af Øresund.

Mens danske og svenske toppolitikere skændes højlydt om den omdiskuterede 24-års regel, har de to landes myndigheder nedsat en arbejdsgruppe, der skal bremse strømmen af dansk-udenlandske par, der bosætter sig proforma i Sverige for at komme uden om reglen.

Det danske Integrationsministerium er sammen med Migrationsverket og Folkbokföringen (Folkeregistret) i Sverige repræsenteret i arbejdsgruppen, som netop har haft møde i Malmø på dansk initiativ.

Posten skal tjekkes
Mellem to tredjedel og halvdelen af de flytninger, der foretages, er proforma-flytninger, vurderer Skatteverket.

Arbejdsgruppen foreslår derfor, at Folkeregisteret bør undersøge, om de flyttende danskere rent faktisk flytter fra boligen i Danmark, og om den tidligere bolig i virkeligheden bliver genudlejet.

Desuden skal myndighederne checke, om posten omadresseres ved fraflytning, fremgår det af mødereferatet fra sidste uge, som Berlingske har fået aktindsigt i.

V: lyder godt
Venstres integrationsordfører Irene Simonsen mener, at udspillet lyder godt.

»Svenskerne har spillet hårdt ud i denne sag, så det glæder mig, hvis man kan finde en løsning. Et tættere samarbejde mellem myndighederne lyder som den rigtige vej at gå,« siger hun.

Så sent som i går langede statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ellers hårdt ud efter den svenske regering, som han mener, bør blande sig uden om dansk lovgivning. Den svenske justitsminister, Thomas Bodström, har til gengæld kaldt den danske regel om, at man skal være 24 år for at kunne få familiesammenføring, for en tåbelig lov.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce