0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Boel får bred opbakning i folketinget

Både S, SF og K ser frem til at få en dansk landbrugskommissær. Alle tre partier håber det kan få landbrugsstøtten afviklet hurtigere. Det tvivler Mogens Camre (DF) til gengæld på.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Lehmann Martin
Foto: Lehmann Martin
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

S-formand Mogens Lykketoft ønsker Mariann Fischer Boel tillykke med jobbet som landbrugskommissær.

»Det er en meget central og vigtig, men også meget besværlig post, hun nu skal løfte arbejdsopgaverne i. Der er ingen tvivl om, at det, Europa har brug for både for at åbne sine markeder for udviklingslandene og for at aflaste sit eget budget, er gradvis at skære ned i tilskuddene til europæisk landbrug. Det, ved vi, er en besværlig sag, siger Mogens Lykketoft til Ritzau.

Mariann Fischer Boel har som landbrugsminister arbejdet for at få nedsat tilskuddene, og Lykketoft går ud fra, at regeringen vil bakke op bag en kommissær, der sætter handling bag ordene.

Samme udmelding kommer SF's formand, Holger K. Nielsen med.

»Det er da fint, og især hvis hun får held til at reformere landbrugsstøtten, som er den sidste rest af centralistisk planøkonomi i Europa. Ordningen er dyr, den giver høje priser for forbrugerne og er til skade for u-landene. Så den helt store opgave bliver at ændre landbrugspolitikken«, siger Holger K. Nielsen.

Fuld opbakning fra regeringen
Det Konservative Folkeparti ser også udnævnelsen af Mariann Fischer Boel som landbrugskommissær som et skridt på vejen mod afviklingen af EU's landbrugsstøtte.

»Med Mariann Fischer Boel som landbrugskommissær rykker et farvel til de dyre støtteordninger nærmere. Hun har fuld opbakning fra sit eget parti, regeringen og Danmark til at afvikle støtteordningerne,« siger Gitte Seeberg, konservativt medlem af Europa-Parlamentet.

Økonomiminister Bendt Bendtsen (K) kalder udnævnelsen af Mariann Fischer Boel til landbrugskommissær for en 'fjer i hatten' for såvel hende selv som VK-regeringen.

»Jeg er glad for, at hun fik den tunge post, der står for halvdelen af EU's samlede budget - og som betyder, at vi står overfor en udfasning af landbrugsstøtten på sigt. Samtidig er det jo en fjer i hatten til både Mariann Fischer Boel og regeringen«, siger Bendt Bendtsen.

Ikke flertal for reform
Det er særdeles positivt, at Mariann Fischer Boel har fået jobbet som landbrugskommissær, siger Mogens Camre, der er Dansk Folkepartis medlem af Europaparlamentet.

»Det kan være, at det medvirker til en lidt mere realistisk debat herhjemme om EU's landbrugsordninger. Mange politikere i Danmark lovede op til Europaparlamentsvalget at afskaffe landbrugsordningerne. Nu kan de få at se, at sådan er verden ikke, for det kan der ikke skaffes flertal for i den eksisterende union. Man må se i øjnene, at landbrugspolitikken ikke lader sig reformere sådan en-to-tre. Det må gå op i en højere enhed i forhandlingerne i WTO«, siger Mogens Camre

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce