0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Massiv kritik af civile Irak-tolke

Officerer kritiserer uddannelsen af de civile tolke i Irak. Mange af tolkene har haft psykiske og fysiske problemer, og halvdelen har ikke fået hele den militære grunduddannelse, før de stod i Irak.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De civile tolke, Forsvaret bruger i Irak, er ikke godt nok forberedt, og mange af dem er brudt sammen psykisk og fysisk.

Det fortæller flere officerer, der har valgt at stå frem og fortælle om kulturkløften mellem de civile tolke, der alle er danskere med indvandrerbaggrund, og soldaterne i den danske Iraklejr, Camp Eden.

Hommel meldt af tolk
Det var en af de civile tolke, der anmeldte kaptajn Annemette Hommel for mishandling i forbindelse med tre afhøringer af irakiske fange i Camp Eden.

Major Allan Huglstad fra Institut for Sprog ved Forsvarsakademiet, som uddanner de civile tolke, siger, at der militært og civilt er en kulturkløft, som skaber samarbejdsproblemer mellem tolkene og soldaterne:

»Der har været problemer med at styre denne enhed af civile tolke. De er kommet med normer, der har været lidt anderledes end de militære og lidt anderledes i forhold til danske normer. Den kulturkløft mellem det militære og civile system har givet samarbejdsproblemer. Og stort set alle civile tolke i Camp Eden har været gået ned fysisk og psykisk, og har alle været indlagt på infirmeriet i perioder«.

En stresset periode
Allan Huglstad understreger, at Annemette Hommel har haft en »stresset periode«, fordi Forsvaret ikke kunne støtte hende med professionelle tolke - »hun måtte få, hvad vi kunne få fat i af nydanskere ved diverse optagelsesprøver«, siger han.

Eftersom sprogofficersuddannelsen i arabisk først blev genåbnet efter terrorangrebene 11. september 2001 har Forsvaret måtte benytte civile tolke, mens sprogofficererne blev udklækket.

Tolke bryder sammen
Også kaptajn Hans Peter Olaf Petersen fra Forsvarsakademiet fortæller, at flere af de civile tolke er brudt sammen og er »gået ind og ud af infirmeriet i Camp Eden med psykiske og fysiske problemer«.

»Problemet er, at der for eksempel er hentet to piger ind fra det civile miljø, og efter et hurtigt militært kursus står de i et krigsområde. Det er de simpelthen ikke godt nok forberedt til«, siger kaptajnen, som for to måneder siden modtog en e-mail fra Annemette Hommel:

»Det var et nødråb. Hun følte sig presset og stresset, fordi hun ikke havde det nødvendige personale til at udføre afhøringerne. Det var civile tolke uden militær baggrund. Så snart Hommel kom derned, var der samarbejdsproblemer, fordi hun forsøgte at lære dem militærdisciplin«, siger kaptajn Petersen.

Tre ugers kursus
De civile, der består den sproglige screening, kommer på et 14 dages kursus i dansk og arabisk militær terminologi. Dernæst følger en militærorienterende uddannelse, der i princippet varer tre uger. Her informeres tolkene om den militære struktur, brug af militært udstyr og om, hvordan de skal forholde sig i tilfælde af angreb.

Halvdelen af de civile tolke i Irak har ikke haft treugers kurset, siger major Jørn Haubro, Institut for Sprog ved Forsvarsakademiet:

»Nogle gange har de skullet afsted så hurtigt, at de ikke har fået hele uddannelsen i Danmark. Så har de måtte tage tre-fire dage dernede, hvor de fik lært det sidste. Sådan har det været for omkring halvdelen. Vi har jo været desperate for at få nogen afsted. Men hvor rutinerede de har været, det ved jeg ikke«.

Loyale mod irakere
Kulturkløften mellem soldaterne og de overvejende muslimske tolke har også vist sig i loyalitetsforholdet til de lokale irakere:

»Selve religionen har ikke så stor betydning. Men når først tolkene er kommet til Irak, kommer nogle af dem til at føle stor loyalitet over for irakerne, og mange af dem bliver venner med de lokale irakere, der har fået job i lejren. Og vi ser jo sådan set helst, at tolkene ikke taler med nogen som helst. Derfor stoler vi ikke helt på dem, og de kommer for eksempel heller ikke med til briefingerne i lejren«, siger kaptajn Hans Peter Olaf Petersen.

Også internt mellem de civile tolke har der været problemer. I vinter truede to mandlige tolke af irakisk herkomst med at sige op, fordi de fik en kvindelig kollega. Samtidig protesterede et par lokalt ansatte tolke mod at få en kvinde som chef.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra de civile tolke.

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce

Annonce