0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

V og DF afviser at have truet nej til fredning igennem

V og DF afviser at have forhindret en fredning af Stevns Klint i Naturklagenævnet ved at true med politiske konsekvenser. SF vil have rejst en ny fredningssag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Frandsen Finn
Foto: Frandsen Finn

- Arkivfoto: Finn Frandsen

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Venstre og Dansk Folkeparti afviser at have presset Naturklagenævnets viceformand, Per Schou Christiansen, til at omgøre sit ja til en fredning af Stevns Klint.

Der er tale om en misforståelse, og der er ingen substans i sagen, siger partiernes nævnsmedlemmer til Ritzau.

Viceformanden var den afgørende stemme, da nævnet den 29. juni besluttede, at en 26 kilometer lang trampesti i området skulle fredes.

Ændrede holdning
To dage efter ændrede Per Schou Christiansen imidlertid mening og stemte i stedet nej til fredning, ifølge flere kilder i Naturklagenævnet efter politisk pression fra Venstres og Dansk Folkepartis medlemmer af nævnet.

»Jeg har ikke lagt noget som helst pres. Hverken på viceformanden eller på nogen andre i nævnet«, siger Ole Pilegaard Andersen (DF).

V og DF afviser at have fremsat trusler
Ifølge andre nævnsmedlemmer skulle Ole Pilegaard Andersen, DF s lokalformand i Brædstrup, og Venstres medlem, folketingsmedlem Jens Vibjerg, have truet med, at det ville 'få politiske konsekvenser for nævnets eksistens', hvis fredningen blev fastholdt.

Ole Pilegaard Andersen afviser at have udtalt sig på den måde.

»Det eneste, jeg har sagt i den forbindelse, er, i lighed med andre sager, så vender jeg det med mit bagland. Sådan er det, og at det kan misforstås, er beklageligt«, siger Ole Pilegaard Andersen.

Heller ikke Jens Vibjerg kan genkende udtalelsen, som han kalder helt ude i hampen.

»Det har vi jo ingen indflydelse på. Det ville da være at tillægge os en kolossal indflydelse, som vi jo ikke har«, siger Jens Vibjerg.

»Jeg har sagt, at hvis vi gik ind og traf en beslutning, der var anderledes end Fredningsnævnets afgørelse, fordi man lokalt var enige om, at den frivillige aftale kunne sikre offentlighedens adgang, så ville det være en skandale at omgøre beslutningen«, siger Jens Vibjerg.

V og DF: Holdningsændring naturlig
Hvordan formuleringen end lød på mødet, så fik den Per Schou Christiansen til at tøve. Og efter at have talt sagen igennem med formanden for Naturklagenævnet kom han tilbage med meldingen, at han nu gik imod en fredning.

Dermed faldt fredningen med fem stemmer mod fire.

Både Ole Pilegaard Andersen og Jens Vibjerg finder det forståeligt, at Naturklagenævnets viceformand tog sig den betænkningstid. Det var jo en af hans første store fredningssager, påpeger de.

Efter reglerne kan et medlem af Naturklagenævnet ændre opfattelse i en sag inden 24 timer.

Minister vil have redegørelse
Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) har bedt nævnsformand Lars Busck om en redegørelse af sagen.

På baggrund af de påståede trusler mener SF, at der skal rejses en ny fredningssag om Stevns Klint.

»Sagen er så speciel, at det bør undersøges, om den ikke kan gå om. Det er meget svært at leve med en afgørelse, som betyder, at der til tid og evighed vil være strid om, hvorvidt det foregik på en korrekt måde eller ej. Derfor bør den have et forløb, hvor alle efterfølgende ved uanset om de er enige i udfaldet eller ej at det i hvert fald gik rigtigt for sig«, siger SF s miljøordfører, Jørn Jespersen.

SF: 'Aktive' politikere ud af nævnet
SF kræver desuden, at aktive politikere træder ud af Naturklagenævnet for at holde det uafhængigt af regeringen, og at nævnets vedtægter ændres, så der fremover kun ligger saglige vurderinger til grund for dets afgørelser.

Enhedslisten opfordrer Jens Vibjerg og Ole Pilegaard Andersen til at forlade nævnet her og nu og kræver fuld offentlighed omkring nævnets møder.

/ritzau/

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu