0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

S og VK enige om udlændingepolitik

Mens striden mellem regeringen og Socialdemokraterne om kommunal-reformen har fyldt mediebilledet, har VK og S i al stilhed indgået ny alliance på udlændingeområdet. Nu er det S og ikke DF, der sidder med ved bordet, når der skal tages stilling til ansøgninger om dansk statsborgerskab.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Da Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Søren Krarup, sammen med partifællen Jesper Langballe sidste efterår tog på besøg på landets sprogskoler for at overvære eksaminer i dansk, opstod den første lille revne i DF's ellers ubrydelige alliance med regeringen om udlændingepolitikken.

En alliance, der blev cementeret kort efter regeringens tiltræden i løbet af vinteren og foråret 2002, da DF's stemmer bar regeringens samlede opstramning af udlændingelovgivningen gennem Folketinget.

På sprogskolerne blev Krarup og Langballe rystet over, hvad de så.

I aftalen om udlændingepakken havde DF, som havde ønsket mere vidtgående stramninger end regeringen, nemlig fået tre mindre indrømmelser. Den væsentligste - som regeringen i øvrigt var enig i - handlede netop om den sprogprøve, som udlændinge skal bestå for at kunne blive danske statsborgere.

Regeringen og DF skrev sammen et såkaldt kontorcirkulære, hvor kravene for at blive dansk statsborger er nedfældet. Og her blev kravet til danskkundskaber skærpet og ansøgerne pålagt at bestå en prøve.

Men på sprogcentrene halvandet år senere bestod elever, uden at de i Søren Krarups og Jesper Langballes øjne var i stand til at tale tilnærmelsesvis godt nok dansk.

Det fik DF til at kræve af Bertel Haarder, at niveauet i prøverne blev sat op fra en formåen på dansk, som svarer til et dansk skolebarn på 4.-5-klassetrin til 9. klassesniveau.

Dispensation
I forlængelse af aftalen med regeringen fra foråret 2002 havde DF en anden vigtig rolle: Ved formøder med V og K's indfødsretsordførere skulle partiets ordfører tage stilling til, om ansøgere kunne få dispensation fra de nye sprogkrav.

Kontorcirkulæret giver mulighed for at dispensere, hvis ansøgeren »på grund af psykisk sygdom, f.eks. som følge af tortur, ikke vil være i stand til at lære dansk i tilstrækkelig grad« eller »på grund af fysisk eller psykisk sygdom eller handicap er ude af stand til at tale eller kun i ringe grad besidder et talesprog«.

Men det skøn faldt ofte ud til et afslag, og svært traumatiserede flygtninge og psykisk handikappede kom ikke på listen over nye danskere.

DF brød samarbejdet
I løbet af foråret forhandlede de to fætre med ministeren om at stramme sprogkravene. Men Haarder sagde nej, hvilket resulterede i, at DF stemte imod, da den sidste indfødsretslov for en lille måned siden skulle igennem Folketinget.

Selv om de 2.558 personer på listen altså var udvalgt efter de kriterier, som DF havde opstillet sammen med regeringen.

Alle andre partier, bortset fra Enhedslisten, der markerer sin afstandtagen fra de skrappe krav ved at stemme blankt, stemte for loven om at give dem statsborgerskab, så ansøgerne ikke blev gidsler i en politisk konflikt.

Mindre end to uger efter var de socialdemokratiske medlemmer af Indfødsretsudvalget inviteret til møde hos ministeren, som nu stod i en bizar situation med regler opstillet sammen med DF, der skulle stemmes hjem af andre partier.

Derfor fik Socialdemokraterne opfyldt deres krav om at overtage DF's plads, når dispensationsansøgningerne skulle behandles.

»Som udgangspunkt har vi jo intet imod, at der bliver stillet krav om danskkundskaber, eller at folk ikke må være straffet eller have gæld. Det handler om praksis - om at lave en mere human praksis. V og K har sammen med Dansk Folkeparti sagt nej til en masse, som skulle have haft dispensation«, siger Socialdemokraternes indfødsretsordfører, Lars Kramer Mikkelsen. Han forventer at kunne påvirke til et mildere skøn især i sager om torturofre, psykisk handikappede, statsløse og meget gamle ansøgere.

Vanskelige sager
Formanden for Indfødsretsudvalget, den konservative Else Theill Sørensen, mener ikke, at hun og Venstres medlem af udvalget sammen med DF har været for restriktive:

»Der bliver givet dispensation, hvis der er en diagnose på, at de psykiske skader af tortur er kroniske«.

Men i de sager, Politiken har kendskab til, er der en diagnose på varige skader, og alligevel har ansøgerne fået afslag?

»Det er vanskelige sager, vi sidder med, som kan falde til den ene eller den anden side. Jeg vil ikke sagsbehandle konkrete sager i avisen. Men du skal være opmærksom på, at selv om vi giver afslag, får de her mennesker alligevel alt, hvad de skal have og får tryghed. Men når vi tildeler en ret til at stemme ved folketingsvalg, så lægger vi altså meget stor vægt på sprogkundskaber«.

Hun siger, at VK ikke er forpligtede til at blive enige med Socialdemokraterne om ansøgningerne, men at hun anser det for muligt i langt de fleste sager.

Søren Krarup, Dansk Folkeparti, mener, at regeringen burde vælge sine samarbejdspartnere med større omhu.

»Socialdemokratiet har ikke den ringeste respekt for dansk indfødsret, men bruger den som terapi. De her mennesker har jo opholdstilladelse, der er ingen grund til, at de også skal være statsborgere, de bliver jo ikke smidt ud af den grund. Hvis de ikke opfylder den med fundamentale forudsætninger for at få stemmeret, som jo er en følge af indfødsretten, hvis de ikke taler dansk og kan sætte sig ind i samfundsforhold, så skal de ikke have indfødsret«, siger han.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

  • Mest læste