0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Overproduktion af svin politianmeldes som vinden blæser

Landmænd, der bryder loven ved at producere alt for mange svin, politianmeldes ofte ikke, men slipper i stedet med en skriftlig advarsel. Miljøministeren er overrasket.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skaaning Lars
Foto: Skaaning Lars

En undersøgelse viser, at 23 svinefarmere på Fyn har overtrådt miljøbeskyttelsesloven groft ved at producere alt for mange svin. Men kun halvdelen er blevet politianmeldt. - Arkivfoto: Lars Skaaning

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En stor undersøgelse af næsten 250 større svinebrug på Fyn viste for to måneder siden, at hver femte af svineproducenterne havde produceret for mange svin.

I 23 af sagerne var der tale om grove overtrædelser af de lovbestemte grænser for, hvor mange svin den enkelte svineproducent må producere.

Alligevel er kun lidt over halvdelen af sagerne ifølge Radioavisen blevet meldt til politiet, mens resten blot har fået en skriftlig advarsel.

Miljøminister Hans Christian Schmidt er overrasket.

Omfattende snyd
På baggrund af Politikens afsløringer af flere svineproducenters omfattende overproduktion af svin satte miljøminister Hans Christian Schmidt i februar penge af til at få undersøgt de største danske gårde inden sommerferien.

Undersøgelsen af de fynske svineproducenter er den første, der er færdig, og den bekræfter, at der er et stort antal svineproducenter, som har produceret for mange svin. 20 procent af de 244 undersøgte svinefarme havde således produceret for mange svin.

Det fælleskommunale Miljøcenter, der står for undersøgelsen, har udvalgt 23 særligt grove tilfælde, hvor der er produceret flere tusinde svin mere, end der har været tilladelse til. Alene to producenter menes tilsammen at have produceret næsten 40.000 svin for meget på et enkelt år.

Politianmeldelser som vinden blæser
Men ifølge radioavisen er kun 14 af sagerne blevet anmeldt til politiet, mens resten af svineproducenterne blot har fået en advarsel.

Problemet er ifølge chefen for landbrugstilsynet i Miljøcenter Fyn, Ove Johansen, at embedsmændene ikke ved, hvornår overproduktion af svin skal meldes til politiet.

»Vi mangler helt klart nogle retsafgørelser, som kan fortælle os, hvornår politiet skal indblandes«, siger Ove Johansen til Radioavisen.

Manglen på retninglinjer betyder, at den overtrædelse, der i en kommune bliver politianmeldt, i en anden kommune måske blot bliver ordnet med en advarsel.

Miljøminister overrasket
Miljøminister Hans Christian Schmidt er ifølge Radioavisen overrasket over, at ikke alle grove overtrædelser hos de fynske svinefarmere er blevet politianmeldt.

»Hvert eneste svin, der produceres ud over produktionstilladelsen, er ét svin for meget«, siger han og forklarer, at en ekspertgruppe er blevet sat på sagen for at finde ud af, hvorfor der er så stor forskel i afgørelserne af de enkelæte sager.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce