0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rektor nægter at irettesætte kritiske professorer

Videnskabsministeren har bedt Københavns Universitet om at sætte fem professorer på plads, efter de har indrømmet at have slækket på faglige krav. Men det bliver der ikke noget ud af.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fem professorer fra blandt andet Københavns Universitet (KU) bliver ikke irettesat for deres kritik af det såkaldte taxametersystem.

På trods af, at videnskabsminister Helge Sander (V) har krævet, at rektor for KU på et møde i fredags skulle sætte professorerne på plads, vil rektor Linda Nielsen ikke bebrejde professorerne deres kritik.

»Jeg skal ikke sætte nogen på plads, fordi de ytrer sig om nogle generelle problemstillinger, tværtimod vil jeg gerne have, at ansatte med faglighed på Københavns Universitet går ind i debatten«, siger Linda Nielsen.

Har slækket kravene
De fem professorer har åbent indrømmet, at de har været med til at slække de faglige krav på universiteterne, fordi taxameterbevillingerne kun udløses, hvis de studerende består.

Men efter mødet med professorerne siger Linda Nielsen, at der ikke er noget at komme efter, når det gælder undervisningens kvalitet.

»Vi er alle enige om, at den kvalitet, vi leverer ved undervisningen på Københavns Universitet, absolut er en, vi kan være bekendt«, siger rektor.

Linda Nielsen understreger, at hun synes, at det er godt, at professorerne har startet en så vigtig debat.

»Det er fint, at de ytrer sig, så der kan komme en debat, og derfor er det vigtigt, at man ikke skyder budbringerne«, siger hun.

Ingen konsekvenser
Den ene af de fem professorer, Peter Harder på Engelsk Instituttet ved KU, har indrømmet, at han som studieleder var ansvarlig for at forringe uddannelsen for at være økonomisk effektiv. Men ifølge Linda Nielsen kan det ikke komme på tale, at det skulle få konsekvenser.

»Peter Harder vil gerne levere det ypperste. Men da taxameterbevillingerne gennem flere år er blevet beskåret, har han som alle andre måttet indrette sig efter vilkårene. Men han leverer stadig en helt fin kvalitet«, forklarer Linda Nielsen.

Peter Harder er også glad for fredagens møde, som han fandt konstruktivt og fremadrettet.

»Det er fint, at vi nu får en tænkepause, men jeg håber, at ministeren vil indse, at der er visse problemer, så vi kan få et mere intelligent system, der ikke kun fokuserer på kvantitet, men også kvalitet«, siger Peter Harder.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til sagen fra videnskabsminister Helge Sander, der er taget på ferie.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce