0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Partierne ruster sig til afstemning

Socialdemokraterne er positive overfor EU's nye forfatningstraktat. De frygter ikke et dansk nej ved en kommende folkeafstemning. De Radikale vil også kæmpe for et ja, mens SF venter til efteråret med at tage stilling til, om de skal anbefale et ja eller et nej.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er sandsynligvis mere end et år til at danskerne skal til folkeafstemning om EU's nye forfatningstraktat, der blev vedtaget fredag aften i Bruxelles. Men allerede nu er de politiske fronter trukket op herhjemme.

Ja-partierne, som blandt andet består af Regeringen, Socialdemokraterne og De Radikale, vil præsentere forfatningen som en nødvendig og demokratisk forenkling af EU-systemet, mens nej-partierne, som blandt andet består af Junibevægelsen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten, vil præsentere den som yderligere magtafgivelse til EU.

Midt imellem står SF og vakler. Folkesocialisterne venter til efteråret med at tage stilling til, om de skal anbefale et ja eller et nej.

S tager det roligt
Socialdemokraterne er er ikke bekymrede for resultatet af en folkeafstemning i Danmark.

»Jeg er glad for, at forfatningen kom i hus«, siger Henrik Dam Kristensen (S).

Han er ikke bekymret for, at danskerne siger nej, når forfatningen skal til folkeafstemning.

»Hvis sådan en forfatningstraktat ikke også kan holde til at blive bedømt af befolkningen, så er den jo ganske enkelt ikke god nok. Men jeg tror på den. Jeg tror, at vi kan overbevise den danske befolkning om, at den er ganske nødvendig for, at det europæiske samarbejde kan fungere«, siger Henrik Dam Kristensen.

Radikale vil kæmpe for et ja
»EU's nye forfatning er langt mere enkel og derfor nemmere at forklare og debattere med danskerne forud for en folkeafstemning end både Amsterdam- og Maastrichttraktaten«, siger De Radikales udenrigspolitiske ordfører, Niels Helveg Petersen til DR.

SF vil vente
SF's vælgere kan blive tungen på vægtskålen, når forfatningstraktaten skal til folkeafstemning i Danmark. Men folkesocialisterne venter til efteråret med at tage stilling til, om de skal anbefale et ja eller et nej.

»Nu må vi se på forfatningen og en eventuel følgelovgivning. Jeg regner med, at vi holder landsmøde i november, og der beslutter vi, om vi siger ja eller nej. Der er mange detaljer i den, og der er mange ting, vi skal have undersøgt nærmere«, siger SF's formand, Holger K. Nielsen.

EL anbefaler et nej
Enhedslisten opfordrer vælgerne til at stemme nej ved den kommende folkeafstemning om EU's forfatningstraktat.

Partiets EU-ordfører, Keld Albrechtsen, mener, at den netop vedtagne traktat indebærer en centralisering af magten i EU - og især på de små landes bekostning.

»I praksis betyder det, at de nordiske lande får mindre at skulle have sagt, hvilket medfører dårligere miljøbeskyttelse og social harmonisering på lavere niveau i fremtiden«, siger han til DR-Nyheder.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce