0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

DF-kandidater i knivskarp duel

Dansk Folkeparti høster ny, beskeden valgsejr. Åbent løb mellem Mogens Camre og Ulla Dahlerup. Camre retter skarp kritik mod rival.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Efter ugers sløje meningsmålinger høster Pia Kjærsgaards tropper i Dansk Folkeparti en beskeden valgsejr. Dansk Fokkeparti fik 6,8 procent af stemmerne, hvilket er en fremgang på et enkelt procentpoint i forhold til 1999.

Efter alt at dømme rækker det lige netop til at få valgt et mandat, men indtil de personlige stemmer er talt op er det helt åbent, om det vil gå til spidskandidaten Mogens Camre eller nummer to på listen, journalist og forfatter Ulla Dahlerup.

Pia Kjærsgaard tilfreds
Flere meningsmålinger har spået hende til at score et så højt stemmetal, at hun kan støde Camre af pladsen.

Hvor spærregrænsen præcis ligger er uklart, men de fleste i Dansk Folkepartis festlokale på Christiansborg var overbeviste om, at de 6,8 procent lige netop var nok til at møve sig frem til en ny periode.

»Vi har fået fremgang, og vi genvinder vores mandat, så jeg kan kun være tilfreds«, siger Pia Kjærsgaard.

Hun afviser at tolke resultatet som et nederlag til nejsiden trods den alvorlige begmand til både JuniBevægelsen og Folkebevægelsen.

»Når vi har vundet, skal jeg da ikke forklare de andres tilbagegang. Men jeg er helt overbevist om, at den danske EU-skepsis vil være intakt i de kommende EU-afstemninger, hvor der er et klart og enkelt tema, som vi har savnet her«, siger hun.

Valggyser mellem Camre og Dahlerup
Og mens DF-mandatets ene mandat virker sikkert, ligner optællingen af personlige stemmetal en regulær valggyser mellem Mogens Camre eller Ulla Dahlerup.

De to ankom næsten samtidig til festlokalet på Christiansborg, hilste hjerteligt på hinanden, men efterlod ingen tvivl om, at deres politiske arbejde i praksis vil være som nat og dag.

Ulla Dahlerup siger ligeud, at hun vil satse på at gennemføre udenomsparlamentariske metoder i sit parlamentariske arbejde, og gav det eksempel, at hun vil gennemføre en sid ned-aktion, første gang det nyvalgte EU-parlament flytter teltpælene fra Bruxelles til Strasbourg.

På valgmøde efter valgmøde har hun inviteret sine vælgere til Bruxelles, hvor hun vil forsøge at blive i Bruxelles ud fra en henvisning til EU's regelsæt.

»Her står der, at nogle af møderne skal foregå i Strasbourg, men der står ikke noget om, at det skal være i byen Strasbourg. Derfor vil vi sætte store Strasbourg-skilte op i parlamentets store sal i Bruxelles, og på den måde påstå, at vi kan blive. De får os ikke med«, sagde Ulla Dahlerup.

Camre langer ud efter Dahlerup
Men den slags metoder vækker ikke det mindste beundring hos EU-kenderen Mogens Camre, der forudsiger, at partifællen vil blive til grin.

»Man skal være heldig, hvis der er en dansk avis, der gider skrive om det. I Bruxelles og Strasbourg vil det næppe blive bemærket«, sagde Mogens Camre.

Det er vel en anden måde at sige på, at du ikke synes det er nogen smart ide?

»Sådan kan du godt udtrykke det. Det er latterligt, for at sige det rent ud. Kasserne vil blive båret ud, om fornødent vil Group 4 Falck flytte de mennesker, der sidder i vejen. Parlamentet vil holde sit møde i Strasbourg, og vil ryste på hovedet. Sådan er det«.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce