0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Konservativ fremgang redder Venstres ære

Det Konservative Folkeparti får ikke meget ud af en pæn fremgang, der er ikke nok til en ekstra plads. Bendtsen ser frem til næste folketingsvalg.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det Konservative Folkeparti har været på stemmejagt hos regeringspartneren Venstre, og partiet fik en solid fremgang. 11,3 procent af vælgerne havde sat kryds ved de konservative.

Det er en fremgang på 2,8 procent i forhold til sidste europaparlamentsvalg, hvilket er godt - men ikke godt nok til at trække endnu en kandidat med ind. Spidskandidat Gitte Seeberg er dog med meget stor sikkerhed sikret en stol i Europaparlamentet.

De stemmer, der er i overskud, ryger på grund af valgforbund direkte over i Venstres indbakke, hvor de er med til at sikre, at partiet kan få tre mandater i parlamentet.

Klap af Gitte og Bendt
Men mandatet er sikret, og det var det vigtigste.

»Gider I ikke klappe, når Gitte og Bendt kommer om lidt«, varmer den konservative presserådgiver op under de forsamlede konservative, inden spidserne ankom.

Gitte Seeberg trækker vejret hurtigt og læner sig en smule ind mod partileder Bendt Bendtsen, da hun kommer ind i det konservative gruppeværelse. Alle klapper. Og da de første usikre tal bliver bakket op af de sammentalte stemmer, lyser Gitte Seeberg op.

»Det er overordentligt tilfredsstillende. Det bekræfter os i, at vi har ført en god kampagne«, siger hun.

Hendes erfaring i dansk politik og det faktum, at hun er et kendt ansigt, har gjort forskellen, mener hun.

Strømpil for folketingsvalg
Den konservative leder Bendt Bendtsen ser resultatet som en strømpil for det kommende folketingsvalg, der senest kommer næste efterår.

»Det er anden gang i træk, at Det Konservative Folkeparti viser en markant fremgang. Vi har talt rent, vist klart, at vi har villet - og det belønner vælgerne os for nu«, siger han.

Han ærgrer sig ikke over stemmespildet:

»Sådan er livet, det kunne lige så godt være os«, siger han.

Nummer to afventer enedeligt resultat
Henne i hjørnet stiller den nuværende indehaver af det konservative mandat Christian Rovsing sig op på en stol for at få lidt luft ind i det konservative gruppeværelse, hvor temperaturen ligger langt oppe i det røde felt.

Han er nummer to på listen, men muligheden for, at han bliver valgt svinder.

Indtil valget er afgjort, vil han dog ikke kommentere tallene.

Mellem de politiske meldinger har kulturminister Brian Mikkelsen slået sig ned foran de to fjernsyn, der viser fodbold. Det er jo også hans ressortområde.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce