0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

V afviser oppositionens skatteplan

Venstre tror ikke på Socialdemokraternes og De Radikales løfter om skattelettelser på 18 milliarder kroner. De vil blive ædt op af nye afgifter, forudser V.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En fælles skatteplan fra Socialdemokraterne og De Radikale er en genopførelse af 'Kejserens nye Klæder', mener Venstres finanspolitiske ordfører, Kristian Jensen.

»Vi har set det hele før, da Lykketoft og Jelved sad ved roret op gennem 90'erne. De giver med den ene hånd og tager med den anden«, siger Kristian Jensen.

Gennemgribende ændringer
Venstre reagerer på et interview med Socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft, i dagens udgave af Information.

Her siger Lykketoft, at en gennemgribende ændring af skattesystemet med mærkbare skattelettelser til borgerne vil være en af de første handlinger, som en regering under SR vil tage fat på.

Væk med mellemskat
Planen vil betyde, at mellemskatten bliver afskaffet og grænsen for topskat hæves. Modellen skal også indeholde lettelser for folk med lave indkomster. Samtidig sænkes skatten på arbejde generelt, så det bedre kan betale sig at arbejde, siger Mogens Lykketoft.

»Vi er enige om, at der skal være et skattestop, der betyder, at der er tryghed om økonomien for de danske familier. Vi skal lave en ambitiøs omlægning, der på fornuftig vis sænker skatten på arbejde. Det vil vi tage fat på hurtigt«, siger Mogens Lykketoft til Information.

Han anslår, at skatteplanen vil skaffe ca. 20.000 flere i arbejde.

Vesntre afviser
Men Venstres Kristian Jensen tror ikke på planen:

»De skattelettelser borgerne måtte få, hvis S og R fjerner mellemskatten og hæver grænsen for topskatten, vil blive krævet ind igen i form af højere afgifter på blandt andet boliger, biler og energi«, siger Kristian Jensen.

V: Børnefamilier har brug for billig benzin
Kristian Jensen giver heller ikke meget for de to oppositionspartiers løfter om mærkbare skattelettelser til børnefamilierne.

»Det, som børnefamilierne for alvor har brug for, er færre grønne afgifter på el, varme, vand og benzin, og det er der ikke lagt op til. Tværtimod vil de hæve afgiften på benzin mærkbart, og det vil for alvor slå bunden ud af mange familiers økonomi«, siger Kristian Jensen.

Han kalder Socialdemokraternes forslag om at indføre et loft for prisen på børnepasning på 1.000 kroner om måneden per barn for 'usympatisk', fordi regningen havner hos de dårligst stillede børnefamilier.

»Det skal betales over en lavere børnecheck, og det går ud over de cirka 200.000 børnefamilier, der i dag har hel eller delvis friplads i daginstitutionerne. De får ikke noget ud af prisnedsættelsen, men kan til gengæld se frem til færre børnepenge«, siger Kristian Jensen.

18 mia. kr. til lettelser
Både socialdemokrater og radikale har lanceret deres egne udspil til en skattereform. Det er disse to udspil, som de seneste måneder er blevet forhandlet sammen til en fælles plan.

Partierne understreger dog, at den fælles skattefront ikke betyder en skattepolitisk sammensmeltning, og at partierne præsenterer hver deres skatteudspil til næste valg.

I den fælles plan indgår, at skattelettelserne ikke må udmønte sig i stigende udgifter for familier på offentlige ydelser.

Det samlede beløb, som de to partier ser ud til at kunne finde til enighed om til skattelettelser er ca. 18 mia. kroner. Heraf har den nuværende regering med skattelettelserne i forårspakken brugt ni mia. kroner, skriver Information.

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce

Annonce