0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danmark står fast på FN-mål

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) er tilfreds med den liste over verdens problemer som Copenhagen Consensus er nået frem til. Den passer fint med de mål, der er opstillet i FN, mener han.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

At de otte topøkonomer på Copenhagen Consensus vil satse på aids, vitaminpiller og fri handel kommer ikke for alvor til at rokke ved den danske udviklingspolitik, fastslår udenrigsminister Per Stig Møller (K).

Han glæder sig over, at Copenhagen Consensus har sat udvikling på både den danske og den internationale dagsorden. Især understreger han, at der ikke er uoverensstemmelse mellem resultaterne fra Bjørn Lomborgs konference og FN's Millennium-mål, der ønskes opfyldt i 2015.

»Det bekræfter, at vi internationalt er på rette vej med de mål, som FN har sat - og som vi fra dansk side slutter stærkt op om«, siger udenrigsministeren, der også glæder sig over, at udviklingsbistand betaler sig, og at økonomerne understreger, at det er op til politikerne at træffe beslutningerne.

Liste med problemer
Journalist Knud Vilby, der er en af arrangørerne af den parallelle konference, Global Samvittighed, finder det spændende, at hiv/aids er helt i top.

»Men der er også dybt problematiske ting i det her. Som konceptet er, vil det være umuligt for økonomerne at få klima højt op på listen. På den måde er der tale om kortsigtethed. Kosttilskud er udtryk for en gammeldags måde at føre bistandspolitik på ud fra tankegangen 'hvad kan vi gøre for dem?, siger Knud Vilby, der finder det paradoksalt, at økonomerne slet ikke sætter løsninger om uddannelse.

Og så savner han biologisk mangfoldighed og ringe indflydelse til kvinder som vigtige udfordringer«.

Sjældent har der været så megen debat i dette land om hvordan vi prioriterer verdens udfordringer, og det er særdeles positivt, mener seniorforsker Gorm Rye Olsen fra Center for Udviklingsforskning. Han er enig i, at der skal prioriteres hårdt i verdens problemer, men står uforstående over for, at terror ikke er med på konferencens liste.

»Efter 11. september 2001 er terrorbekæmpelse uden sammenligning blevet den største udgift. Det havde været interessant at få økonomernes bud på, om det er pengene værd ud fra et cost-benefit synspunkt«, siger han.

Miljøordfører Jørn Jespersen (SF) har bebudet, at hans parti vil kalde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i åbent samråd for at få kastet lys over, hvad ministeren har tænkt sig at foretage sig vedrørende prioriteterne fra Copenhagen Consensus. Statsministeren sagde allerede da han åbnede Bjørn Lomborgs konference, at han vil bære resultatet videre til fremtidige topmøder.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce