0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forbrugerrådet tester de danske EU-kandidater

De er enige om, at landbrugsstøtten skal væk - til gengæld er de vildt uenige om, hvor stor magt Europaparlamentet skal have. Undersøgelse sætter spot på de ukendte europapolitikeres holdninger til forbrugerpolitik.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Lær din EU-politikers forbrugerpolitik lidt bedre at kende.

Vælgerne skal komme tættere på EU-kandidaterne til det lidet folkekære EU-valg 13. juni. Derfor kan man fra i dag gå ind på Forbrugerrådets hjemmeside, www.fbr.dk, og se, hvad 60 af kandidaterne mener om 15 forskellige forbrugerpolitiske spørgsmål. For eksempel om man må reklamere for lægemidler?

Om der skal oprettes en EU-database over de værste skyldnere - som en slags europæisk version af det danske RKI?

Eller om det skal fremgå tydeligt, hvor meget energi, sukker og protein der er i alle fødevarer - også de usunde?

Kommissionen arbejder netop nu på et forslag om at påbyde alle producenter at bruge sådanne næringsdeklarationer, fordi især de usunde varer ikke skilter med indholdet. Og den diskussion vil de kandidater, der har svaret på spørgsmålet, gerne føre videre og gennemføre påbuddet, hvis de bliver valgt til parlamentet.

58 ud af de 60 svarede, at de var enige eller helt enige i, at der skal indføres næringsdeklarationer. En svarede ikke, og en anden mener ikke, at producenter af usunde varer skal tvinges til at skilte med indholdet.

Trods politiske forskelle blandt kandidaterne er enigheden stor på stort set alle områder. En af kandidaterne, den tidligere fødevareminister Henrik Dam Kristensen (S), mener - i lighed med de fleste kandidater - at det skal forbydes at reklamere for det gode ved usunde fødevarer, når de er tilsat mineraler eller vitaminer.

Uenighed i S
»Jeg har dog et forbehold. Man kunne forestille sig produkter, som normalt er skadelige, men som man skulle tage mod en sygdom, og i de tilfælde kunne man godt oplyse borgerne«, siger den forhenværende fødevareminister.

Hans partifælle Christel Schaldemose mener, at reklameforbuddet skal gælde i alle tilfælde:

»Det er slet ikke i orden. Vi har et stort problem med for eksempel børn, der bliver for tykke, og der skal ikke åbnes op for, at det kan tillades at reklamere for sodavand som et sundt produkt, bare fordi der er tilsat lidt vitaminer«, siger Schaldemose.

Der er dog en ting, der splitter EU-kandidaterne. Når spørgsmålet går på, om parlamentet skal have mulighed for at stille nye lovforslag, er kandidaterne delt i to næsten lige store grupper.

Der er en grund til, at Forbrugerrådet ønsker at få afklaret kandidaternes holdning til spørgsmålet om lovforslag.

»Vi ønsker, at parlamentet får mere magt, så vi kan få sat forbrugerpolitik på den europæiske dagsorden. Det er betydelig nemmere at få forståelse for forbrugerstoffet, når det går gennem folkevalgte politikere«, siger Forbrugerrådets formand, Kirsten Jensen, der tidligere har siddet i Europaparlamentet for Socialdemokratiet.

Splittelsen om dette spørgsmål gør sig også gældende internt i de enkelte partier.

Seks af de socialdemokratiske kandidater er enige i, at det er en god ide med mere magt til parlamentet, mens tre holder stærkt på, at det ikke skal have mulighed for at stille lovforslag.

»Det er Socialdemokratiets vedtagne politik, at vi er imod at gå mod Europas forenede stater. Vi er 25 lande med historiske og sproglige barrierer, og det ville ødelægge det unikke ved Europa, hvis man prøvede at skabe en forbundsstat«, siger Dam Kristensen.

I dette spørgsmål er Schaldemose dog fuldstændig uenig og meget overrasket over Dam Kristensens udmelding.

»Faktisk vidste jeg slet ikke, at jeg var på kollisionskurs med partiets generelle holdning«, siger Schaldemose.

Hun mener ikke, at mere magt til parlamentet fører til amerikanske tilstande.

»Man kan ikke sætte lighedstegn mellem, at EU-parlamentet får mere magt, og at EU bliver til Europas forenede stater. Og hvis parlamentets folkevalgte får mulighed for at stille lovforslag, bliver det nemmere at trænge igennem med en partipolitisk og dermed socialdemokratisk politik i Europa«, siger Schaldemose.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce