0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Miljødel af reform møder kraftig kritik

Oppositionen og flere miljøeksperter giver regeringens reformplaner en hård medfart på miljøområdet. Reformen giver kommunerne meget større miljøforpligtelser, og dem magter de ikke, lyder kritikken.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kommunerne magter ikke at overtage amternes kontrolopgaver på miljøområdet, lyder kritikken fra oppositionen og natureksperterne, efter at regeringen i går fremlagde sit forslag til en kommunalreform.

Ifølge planen skal staten fremover løse de opgaver på miljøområdet, som er teknisk meget komplicerede, eller som har en overordnet karakter, der kræver, at der anlægges en helhedsbetragtning. Og regionsplanlægningen skal varetages af kommunerne, når der ikke er 'væsentlige' interesser på spil.

Inden for de rammer, som fastlægges af staten, bliver kommunerne kort sagt den udførende myndighed.

DN: Kommuner magter det ikke
Men kommunerne er slet ikke gearet til at overtage amternes miljøopgaver, siger præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening (DN), Poul Henrik Harritz.

»Hvordan har regeringen forestillet sig, at kommunerne kan håndtere vigtige samfundsinteresser såsom at sikre miljøet eller beskytte den danske natur på et tidspunkt, hvor alt peger i retning af, at der er brug for en samlet indsats på regionalt og statsligt plan for at løse opgaven«, spørger Poul Henrik Harritz i en pressemeddelelse.

S: Regeringen har valgt konfrontationen
Socialdemokraternes miljøordfører, Torben Hansen, siger, at partiet går ind for at bevare miljøarbejdet i de kommende regioner, ikke mindst fordi Danmark skal overholde stadig flere internationale bestemmelser og direktiver, som kræver et højt faglig niveau.

Miljøordføreren henviser samtidig til, at Strukturkommissionen tidligere har anbefalet, at der fortsat er en regional indsats på miljøområdet.

»Det virker som et klart ideologisk valg fra regeringens side. Så også på miljøområdet har regeringen her gjort sig stor umage for at præsentere noget, som ligger langt fra Socialdemokratiet«, siger Torben Hansen ifølge Ritzau.

EL: mord på miljøet
Enhedslistens miljøordfører, Keld Albrechtsen, kalder forslagets konsekvenser for 'et regulært mord på miljøet i Danmark'.

»Forslaget er et angreb på miljøkontrollen, fredninger og regionsplanlægning. Det vil betyde et kolossalt miljømæssigt tilbageslag i en situation, hvor staten allerede har skåret dybt i Miljøstyrelsen«, siger Keld Albrechtsen.

Schmidt afviser
Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) kan ikke forstå kritikken:

»Hverken hos kommunerne eller virksomhederne skal der herske den mindste tvivl om, at vi mindst får det samme høje kvalitetsniveau som i dag. Hvis udviklingen ikke holder sig inden for den ramme, så vil jeg gribe ind«, lover Hans Christian Schmidt.

Han siger, at reformen sigter mod, at beslutningerne skal træffes tættere på borgerne, som lever med konsekvenserne i deres hverdag.

»Det mål når vi nu. Lige så vigtigt er det, at der ikke bliver nogen pris at betale for miljøet og naturen. Statens rolle bliver styrket, kommunernes faglighed bliver styrket, og retningslinjerne i lovgivningen bliver fintmaskede«, fastslår miljøministeren.

Faglige miljøer opløses
Forskningsprofessor Mikael Skou Andersen fra Danmarks Miljøundersøgelser advarer om, at amterne gennem mere end 25 år har opbygget et fagligt miljø, som vil blive smadret, når regionerne mister administration på miljø og planlægningsområdet.

»Erfaringen viser også, at kommunerne allerede nu alt for ofte er flettet for meget ind i lokale erhvervsinteresser«, siger forskningsprofessoren.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce