0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nye angreb på spiontjeneste

Flere tidligere medarbejdere kritiserer Forsvarets Efterretningstjeneste for at skrive 'hemmelige' og 'fortrolige' rapporter ud fra oplysninger, alle har adgang til. Efter terrorangrebet i Madrid skrev eksperterne en rapport bygget på aviser og en søgning på internettet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Lehmann Martin
Foto: Lehmann Martin

Frank Søholm Grevil blev fyret for at lække fortrolige rapporter. - Foto: Martin Lehmann

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En række tidligere medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste kritiserer spiontjenesten for at være imkompetent.

Major Frank Søholm Grevil, der blev fyret for at lække fortrolige rapporter, siger, at FE ikke lever op til sin opgave: At skaffe informationer andre ikke har adgang til.

Producerer ikke værdi for pengene
»FE er reelt en organisation, som ikke producerer værdi for pengene. Vores analyser er på så generelt et plan, at oplysningerne ikke kan bruges til noget«, siger Grevil til Dagbladet Information.

Grevil stod forleden frem og beskyldte statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for at fordreje de rapporter om Iraks masseødelæggelsesvåben, som majoren skrev, da han var ansat i FE.

Regeringen har nu besluttet at offentliggøre rapporterne for at fjerne al tvivl om dens troværdighed i sagen.

Tjeneste er nyhedscentral
»Tjenesten er forfaldet til at være en slags nyhedscentral uden stor værdi for hverken regeringen eller forsvaret«, siger Frank Søholm Grevil, der var ansat som ekspert i kemiske våben i FE's Operations- og Analyseafdeling.

Frank Søholm Grevil siger, at både forsvaret, Stats- og Udenrigsministeriet får oplysninger fra egne afdelinger, der beskæftiger sig med sikkerhed.

Tre tidligere medarbejdere i FE bakker hans kritik op. De optræder uden navn. En af dem beskylder FE for at puste rapporterne op.

»Jeg er ikke imponeret af FE. Organisationen bærer præg af, at vi er et lille land, der ikke gør meget for selv at skaffe os oplysninger. Og derfor pustes tingene op, og stemplet med 'fortrolig' og 'hemmelig' bruges i flæng«, siger den anonyme kilde til Information.

Søgte på Google
Frank Søhom Grevil nævner som eksempel terrorangrebet i Madrid 11. marts. Her bad en minister om en rapport, der kunne klarlægge begivenhederne, skriver Berlingske Tidende.

Ifølge majoren søgte FE's eksperter efter informationer via søgemaskinen Google og læste danske og udenlandske aviser. Derpå skrev de en rapport, som byggede på oplysninger, alle i princippet havde adgang til.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu