0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kvinder gør en forskel i politik

Det er ikke ligegyldigt, om vi vælger kvinder eller mænd ind i Folketinget. Kvindelige politikere bekender sig på tværs af partier som beskyttere af 'de svage' i samfundet. Det konkluderer den nyeste del af Magtudredningen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kvinder, børn, indvandrere og ældre kan regne med kvindelige politikeres beskyttende vinger, uanset hvilket parti de stemmer på.

Langt størstedelen af kvinderne i Folketinget opfatter nemlig sig selv som repræsentanter for de 'svage i samfundet'. Det er en af konklusionerne i den nyeste del af Magtudredningen, 'De folkevalgte', som udkommer om få uger.

Kvinder er anderledes
Bogen er en analyse af, hvorvidt folketingsmedlemmernes sociale baggrund betyder noget for deres politiske holdninger.

»Det gør en markant forskel, om vi vælger kvinder eller mænd ind i Folketinget. Kvinderne definerer deres repræsentationsopgave anderledes, bygger anderledes kontaktnet op og tager andre politiske initiativer. Ud over grupper som børn og ældre er kvinder i særlig grad indstillet på at pleje kønsfællernes synspunkter og særinteresser. Det gælder for samtlige partier«, siger Torben K. Jensen, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet og forfatter af 'De folkevalgte'.

20 år med spørgsmål
Konklusionerne i 'De folkevalgte' er draget på baggrund af spørgeskemaundersøgelser over 20 år, den sidste foretaget i 2001.

I Danmark ligger andelen af kvinder i parlamentet på omkring 40 procent. Ud over de øvrige nordiske lande, som ligger på linje med Danmark, udgør kvinderne i de europæiske lande kun gennemsnitlig 18 procent. Samme tal gør sig gældende i USA.

Bløde værdier
'De folkevalgte' sætter ikke direkte karakterer på, om kvindernes indtog på Christiansborg har gjort nogen forskel på realpolitikken.

Det vil Anette Borchorst, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, som i mange år har forsket i køn og ligestilling, gerne.

Selv om procentdelen af kvindelige ministre er gået fra 43 under Nyrupregeringen til omkring 28 med Anders Fogh Rasmussen ved roret, mener hun, at der er en tendens til, at de omsorgsprægede emner i højere grad er dukket op i dansk politik.

»Diskussionen om barselsfond, mænds ret til barsel og børnepasning er meget omsorgsprægede emner, som kvinder kæmper for i langt højere grad end mænd, fordi det trods alt er kvinder, der stadig har det tættest inde på livet. Så der er en tendens til, at kvindernes interesser kommer frem og bliver taget alvorligt«, siger Anette Borchorst.

Hvor det tidligere først og fremmest har været venstrefløjen, der har tiltrukket kvinder, har det feminine køn nu indtaget pladser i alle partier. Men det ændrer ikke ved opfattelsen af, hvis interesser de varetager.

»Kvindelige politikere tilhører hele det politiske spektrum, men kvindernes flere erfaringer fra omsorgsopgaver sætter sig tilsyneladende igennem i deres politiske virke«, siger Torben K. Jensen.

Alligevel er der forskel på partierne. I Venstre er der traditionelt mange mænd hele vejen ned gennem partiet fra ministre og folketingsmedlemmer til partimedlemmer og vælgere.

Kønskonflikter bag lukkede døre
»Det afspejler sig i, at man i Venstre for eksempel godt vil være med til at sikre lang barsel til kvinder, men stritter imod, når det gælder mændenes ret. Så handler det lige pludselig om, at man ikke skal blande sig i familien«, siger Anette Borchorst.

Hun mener, at der foregår mange kønskonflikter mellem partimedlemmer bag de lukkede døre, og at man kun en gang imellem ser en flig af, hvad der foregår mellem de mandlige og de kvindelige politikere.

»I Norge og Sverige er der meget større fokus på vigtigheden af kvindelige politikere. Læser man partiernes programmer er fokuseringen på køn i Danmark skjult, mens det i Sverige og Norge er en fremtrædende del af partiprogrammerne«, siger hun.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce