Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danmark solgte uran til Irak i 1986

En 20 cm lang stav med beriget og normal uran blev med KV-regeringens godkendelse solgt til Irak i 1986. Uffe Ellemann kan ikke huske det.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tre forskellige ministre sagde i 1986 god for, at Saddam Husseins Irak kunne købe en stav med beriget uran fra den danske atomforsøgsstation, Risø.

Det fremgår af et svar fra statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), som Ritzaus Bureau kunne referere torsdag aften, selv om svaret endnu ikke er nået frem til Folketinget.

Lille mængde
Regeringskilder bekræfter over for Politiken, at der blev solgt uran til Irak.

Tilladelsen til eksporten blev givet 26. juni 1986, og køberen var den irakiske atomenergikommission, der skulle bruge staven på forsøgsreaktoren Tammuz 2.

Mængden af uran i den solgte stav - som målte 19,6 cm og var 1,43 cm i diameter - var så lille, at en ekspert vurderer, det umuligt kunne bruges til at fremstille masseødelæggelsesvåben.

»I så små mængder kan man ikke lave bomber af den. Jeg vil mene, sådan en stav er relativt harmløs«, siger seniorforsker Erik Nonbøl fra Risø.

Gav Irak ekspertise
Det er folketingsmedlem Søren Søndergaard (Enh), der har spurgt regeringen, om Danmark i 1980'erne solgte såkaldte dual use-produkter til Irak - det vil sige produkter, der både kan anvendes til militære og civile formål.

Han mener, salget er »ekstremt alvorligt«.

»Selve staven kunne ikke bruges til noget, men den indgik i opbygningen af et atomkraftværk i Irak. Det giver en ekspertise, som gør, at man senere kan udvikle ting, der er knap så fredelige«, siger han.

Søren Søndergaard peger på, at staven - selv om den i sig selv var ufarlig - først kunne sælges til Irak, efter at tre ministre havde godkendt det, og efter at Saddam Husseins regime havde garanteret, at den ikke ville blive brugt til militære formål.

»Hvorfor skulle man have en garanti fra Saddam Hussein om, at han ikke ville bruge det til noget militært, hvis det ikke kunne bruges til at opbygge noget andet«, spørger han.

Uffe: Jeg er blank
Inden den såkaldte neutronradiografi-stav blev solgt til Irak, var det ifølge Politikens oplysninger godkendt i Industri-, Energi- og Udenrigsministeriet.

De tre ansvarlige ministre var hhv. Nils Wilhjelm (K), Svend Erik Hovmand (V) og Uffe Ellemann-Jensen (V). Den sidstnævnte kan ikke huske den konkrete sag og hæfter sig ved, at handlen kun drejede sig om et beløb på ca. 10.000 kroner.

»Jeg er helt blank, men det lyder jo ikke, som om det var voldsomt«, siger han.

Den fhv. udenrigsminister peger også på, at Irak på det tidspunkt var et land, som Danmark sendte erhvervsdelegationer til.

I 1986 havde Saddam Hussein endnu ikke invaderet Kuwait, og der var ingen internationale sanktioner mod Irak. Men fem år tidligere, i 1981, havde israelske jagerfly ødelagt en irakisk atomreaktor af frygt for, at Irak skulle opnå ekspertisen til at fremstille atomvåben.

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden