0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skoler hjælper børn i sorg

Næsten alle Danmarks skoler har nu udarbejdet beredskab til at hjælpe børn i sorg, viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Baaner Rasmus
Foto: Baaner Rasmus

Arkivfoto: Rasmus Baaner

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

For blot få år siden blev et barn, som havde mistet sin mor eller far, oftest helt isoleret i sin sorg i skolen.

Alene i en verden i kaos, hvor kammerater eller voksne ikke turde gøre noget af angst for at gøre det forkerte.

Men nu har 87 procent af Danmarks skoler udarbejdet handleplaner for, hvordan de bedst hjælper børn, som har mistet en i deres nærhed. Og yderligere syv procent er på vej med planerne, viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.

Tager fat på tabuer
»Det er beredskaber, som tager fat, hvor der før har været tabu, og hvor folk måske har følt sig lidt magtesløse og så ladet tavsheden råde og ikke gjort så meget. En handleplan forpligter dem til at gøre noget«, siger Per Døge, der er projektleder på OmSorg i Kræftens Bekæmpelse.

I 1997 havde kun fire procent af skolerne en plan for at håndtere sorg. Udviklingen skyldes især Kræftens Bekæmpelse. Hverken kommunerne eller Undervisningsministeriet har stillet krav om et beredskab.

Handleplan på hver tredje daginstitution
Også daginstitutionerne er opmærksomme på problemet. 36 procent har lavet en handleplan og 24 procent er i gang på eget initiativ.

Per Døge understreger, at det ikke er nok bare at have et stykke papir med en plan.

»Det er en proces på skolerne, hvor man erkender, at det er svært at gøre noget alene, og at det kræver en kulturændring. Det handler om at forpligte sig til at handle, når man er bekymret for et barn. Snakke med det og hjemmet, selv om de er kastet ud i en stor krise«, siger Per Døge.

Familie har svært ved at hjælpe
Ofte er barnets familie selv så medtaget, at de har svært ved at hjælpe. Og lader skolen stå til, er der stor risiko for, at barnet mistrives. Derfor skal også klassekammeraterne lære at forstå og håndtere deres vens sorg.

»Vi skal hjælpe dem med at forstå, hvad sorg er - lade dem mærke efter sidste gang de var forfærdelig ked af det - det var måske, da de mistede et kæledyr - og så sige til dem »hvordan tror I Peter har det nu, hvor han har mistet sin far?«, fortæller Per Døge.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce