0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dansk forslag om interpol-database

Forskellige procedurer og manglende koordinering betyder dobbeltarbejde og gør sager om krigsforbrydelser sværere at opklare.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Olesen Peter Hove
Foto: Olesen Peter Hove

Den irakiske hærchef Nizar al-Khazraji. - Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Opklaring af krigsforbrydelser er en kompliceret affære, og problemet forstærkes af, at den samme sag kan efterforskes i mange lande uden at de enkelte lande ved det.

Derfor er repræsentanter fra 38 medlemslande af Interpol i disse dage samlet i Lyon. På dansk initiativ diskuteres muligheden for at oprette en database, der hurtigt skal give overblik over, hvilke sager der efterforskes hvor.

På den måde undgår landene at lave dobbeltarbejde, men kan i stedet gøre brug af hinandens viden.

Dobbelt arbejde
»Det, der foregår i dag, er mildt sagt en dublering af arbejdet. Med en database vil vi kunne effektivisere vores arbejde og gøre bedre brug af vores ressourcer«, siger Frode Z. Olsen fra Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager, der blandt andet efterforsker sagen om den irakiske hærchef.

Når en sag efterforskes i Danmark, er der et gerningssted, et offer og ofte vidner. Men ved opklaring af krigsforbrydelser er proceduren helt omvendt. Det er en af årsagerne til, at opklaringsarbejdet er så kompliceret.

»Når vi har en potentiel gerningsmand og en mulig forbrydelse, så skal vi i gang med at finde resten. Derfor er det nødvendigt, at vi har kontakt til hinanden«, siger Frode Z. Olsen.

Ikke plads til alle oplysninger i database
Idéen er, at databasen skal indeholde oplysninger om hvad, hvor og hvornår forbrydelsen er fundet sted, men der er grænser for, hvilke personlige oplysninger databasen kan indeholde.

»I mange af de sager, vi efterforsker, handler det ofte om asylansøgere, hvor vi ikke uden videre kan tillade os at videregive oplysninger om identitet på mistænkte. Landet, de er flygtet fra, risikerer at få oplysningerne«, siger Frode Z. Olsen.

Forventningen er, at mødet munder ud i en anbefaling om at lave en database, der sandsynligvis kommer til at ligge i Interpols regi. På Interpols generalforsamling i efteråret bliver der taget stilling til forslaget.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce