0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Højskolerne dropper Popstars

Efter massiv intern kritik af Folkehøjskolernes Forenings planlagte reklamefremstød dropper foreningen nu et af de omstridte slogans fra kampagnen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Slaglinjen 'Stod du i kø til Popstars?' vil alligevel ikke være at finde blandt de højskolereklamer, som i løbet af foråret vil dukke op på tv og plakatsøjler rundt omkring.

Folkehøjskolernes Forening dropper sloganet, efter at foreningens kommende reklamefremstød er blevet mødt med en skarp kritik fra en lang række højskoleforstandere.

Kritikere: Kampagne taler til laveste fællesnævner
Kritikerne mener, at kampagnen med slagord som 'popstars', 'audition' og 'succes' taler til laveste fællesnævner.

De har derfor advaret foreningen om at rykke sig for langt væk fra klassiske højskoleværdier - og dermed være med til at knække foreningen over i to.

»Jeg har aldrig forestillet mig, at vi kan lave en kampagne, hvor alle højskoleforstandere kan blive enige om, at den er et udtryk for højeste visdom«, siger formand for Folkehøjskolernes Forening Louis Mogensen i en kommentar til kritikken, men forsikrer, at popstarssloganet er ude af kampagnen.

Fræk reklame
Formanden understreger, at sloganet blot var på tegnebrættet, men tilføjer, at de mange kritikere efter hans opfattelse har misforstået reklamernes budskab.

Kampagnen vil netop appellere til, at der er andre måder at skabe succes på end ved at eksponere sig selv i en auditionkø, forklarer han.

»Det har overrasket mig, at der er nogen i vores verden, der ikke ser modkulturen og frækheden i kampagnen, men opfatter den som et knæfald for succeskulturen. Vi vil tværtimod give succesbegrebet én på hatten«, siger Louis Mogensen.

Åndeligt lavpunkt
På Testrup Højskole mener forstander Jørgen Carlsen, at dét argument blot er til for at gøre kampagnen spiselig for kritikerne.

Han kalder reklamefremstødet - med eller uden popstarsslogan - »det foreløbig dybeste åndelige lavpunkt i højskolernes 150-års historie«.

Testrup Højskole har dog besluttet sig for ikke at tage skridtet ud af foreningen. Men Jørgen Carlsen fastholder sin kritik af kursen:

»Jeg vil anbefale foreningen at præstere en høj cigarføring. At bevare en stolthed over for skoleformen, så man ikke er klar til at gøre hvad som helst for at skaffe elever«.

Ryslinge også utilfreds
Også på Ryslinge Højskole er forstander Peter Hedegaard utilfreds med kampagnen, selv om Popstars er strøget fra plakaten.

Højskolernes nye fælles slogan, 'Vi danner din succes', skurrer stadig i ørerne, mener han.

»Jeg er imod at bruge en sprogbrug, som man tror er ung uden at være det«.

Han understreger, at Ryslinge Højskole står bag Folkehøjskolernes Forenings politiske arbejde, og tilføjer:

»Men derfor vil vi også have lov til at blande os, når vi synes, de laver noget amatøragtigt«.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce