0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

EU-Kommission vil slæbe tipstjenesten for retten

Dansk Tipstjenestes monopol er i strid med reglerne om det indre marked, mener EU-Kommissionen, der vil slæbe spillemonopolet for EF-domstolen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

EU-Kommissionen vil om kort tid beslutte at trække Danmark for EF-Domstolen til et retsopgør om det danske tipsmonopol.

Det siger en kilde i EU-Kommissionen til Ritzau.

Ifølge kilden vil tipsmonopolet blive drøftet på et kommissionsmøde inden for få uger, og juraen i sagen taler for, at EU's kommissær for det indre marked, Frits Bolkestein, vil forsøge at bryde det danske spillemonopol via en retssag.

Ulovlig blokering af alternative udbydere
Bolkestein mener, at spillemonopolet er i strid med reglerne om EU's indre marked, fordi det forhindrer andre udbydere i at markedsføre spil på det danske marked.

Statslige monopoler kan kun retfærdiggøres, hvis de tjener særlige formål, for eksempel sociale hensyn. I en retssag mod den italienske stat afgjorde EF-Domstolen i november i fjor, at Italien ikke kan opretholde sit spillemonopol med det formål at lægge en dæmper på borgernes spillelyst.

Dermed vurderer EU-Kommissionen, at vejen ligger åben for et opgør med Dansk Tipstjeneste. Kommissionen ventes også at gå til angreb på statslige spillemonopoler i Tyskland, Holland, Sverige og Finland.

Partier kræver handling fra minister
Udsigten til en retssag får flere partier til at kræve handling fra skatteminister Svend Erik Hovmand (V).

Dansk Folkeparti og De Radikale opfordrer skatteministeren til at ændre lovgivningen inden en retssag.

»Ministeren har indtil videre trukket på skuldrene. Men nu må det være så tydeligt for selv skatteministeren, at der skal til at ske noget. Og det skal være nu. Ellers ender han ligesom i en række andre sager med at pådrage sig et ansvar alene ved sin passivitet. Og det, synes jeg, er dybt problematisk«, siger De Radikales skatteordfører, Anders Samuelsen.

Minister har støtte fra S
Skatteministeren har stadig opbakning fra Socialdemokraterne, der vil opretholde monopolet for at sikre tipsmidlerne til de almennyttige formål.

/ritzau/

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce