0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Taksthop: Ingen vil have skylden

Regeringen afviser kritik af højere priser i busser og tog. Pengene bruges stadig til kollektiv trafik, bare et andet sted. I Folketinget er der stemning for at rydde op i hovedstadens trafikplanlægning.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jo, vælgerne klager skam over, at det bliver dyrere at køre med tog og bus.

»Men når først jeg har forklaret, at vi ikke har fjernet pengene fra den kollektive trafik, men i stedet bruger dem på at få tog til tiden, forstår de det godt«, siger Finansudvalgets formand, Kristian Thulesen Dahl (DF).

Han bedyrer i næsten samme åndedrag, at »der var flere klager, lige da vi gjorde det, end nu«.

Rejsende skælder ud
Korthamstringen på stationerne og læserbrevene i aviserne taler dog et andet sprog. De bus- og togrejsende skælder ud.

Regeringen sender kritikken videre til især HUR - Hovedstadens Udviklingsråd - fordi prishoppet er størst i hovedstadsområdet.

Aftalen om at fjerne det årlige tilskud på 360 millioner kroner til at nedsætte prisen på at tage bus og tog er indgået mellem Dansk Folkeparti og regeringen ved finanslovsforhandlingerne i 2002.

Penge bruges til jerbanenettet
Pengene bruges i stedet til at reparere det nedslidte jernbanenet.

»Det takstniveau, som HUR har besluttet, skyldes HUR's egne dispositioner«, siger trafikminister Flemming Hansen (K).

»Det kan ikke alene forklares med Folketingets beslutning om at fjerne tilskuddet«.

Han hæfter sig ved, at HUR fra 1999 til i dag har sat taksterne 30 procent op, mens DSB's takster i samme periode kun har fulgt pris- og lønudviklingen.

HUR afviser kritik
Formanden for HUR, Frederiksbergs borgmester Mads Lebech, der som ministeren er konservativ, vil ikke have skylden:

»Takststigningen svarer rent til det statstilskud på 100 millioner kroner, der falder væk. I HUR kunne vi forudse en prisstigning på 18 procent. For det første 3 procent i lønstigning, så 3 procent mere til busselskaberne og endelig 12 procent som følge af tilskuddet«.

»Ingen af HUR's partnere ønsker prisstigninger, der jo også vil betyde tab af passagerer og dermed indtægter. Derfor skød de 50 millioner kroner ekstra ind, så vi kunne dække løn- og prisstigningerne. Tilbage er kun den stigning, bortfaldet af statstilskud medfører«, siger Mads Lebech.

V: Busser er amters ansvar
Venstres trafikordfører, Svend Heiselberg, er enig med de utilfredse HUR-kunder i, at »17 kroner er en voksen pris for en bustur«.

»Men det er ikke os, staten, der står for busdriften. Det er amterne. Vi blander os ikke i, hvad de tager for billetterne. For vores skyld kunne de gøre busdriften gratis. Så det er ikke os, man skal henvende sig til«.

S: Minister er arrogant
Socialdemokraterne finder en af trafikminister Flemming Hansens begrundelser for at fjerne tilskuddet »arrogant«. Flemming Hansen har henvist til, at takstnedsættelsen »kun havde meget begrænset effekt«, og at prisstigningen næppe vil få den store betydning.

»Det går ud over dem, der ikke har andre muligheder end bus og tog«, siger trafikordfører Poul Andersen (S).

»Det kommer også til at forringe mobiliteten. Mange danskere tager langt for at komme på arbejde, men det forudsætter rimelige priser på den kollektive trafik«.

Styr på HUR
Til gengæld får diskussionen om taksthoppet efter alt at dømme konsekvenser for HUR. Både oppositionen og regeringspartierne er utilfredse med den måde, hovedstadsregionens trafik er organiseret på.

»Der har bare ikke rigtig været nogen, der turde sige det højt«, mener Svend Heiselberg, der selv bragte emnet på bane under en debat i Folketinget i december og til sin store overraskelse fik medhold fra stort set alle sider.

»Det er et stort problem, især i hovedstaden, at få de forskellige til at spille sammen«, siger for eksempel den radikale trafikordfører Martin Lidegaard.

HUR-formand Mads Lebech er enig:

»Vi vil gerne gå over til et samlet driftsselskab for hele hovedstaden, ja gerne for hele Sjællandsregionen«.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce