0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den lukkede metro

Borgerne på Amager kan ikke få indsigt i beslutningsgrund-laget for den kommende metrolinje til lufthavnen - selv om en metrolinje i al fremtid vil præge deres hverdag. Nu skal en retssag afgøre dysten. Men skal metrobyggeriet stoppes imens?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I maj måned sidste år var der indsamlet 6.000 underskrifter til fordel for en nedgravning af metroen. Foto: Finn Frandsen

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

'Vanviddet kan stoppes' - det er overskriften på et borgermøde på Amager om to uger.

De oprørske beboere på den østlige del af Amager har fået ny luft, efter at de før jul fik bevilget fri proces til at føre retssag mod den metrobane, der ellers skulle være under opførelse nu.

Nu frygter beboerne bare, at byggeriet går i gang, inden retssagerne finder deres afslutning. Og at en eventuel juridisk sejr ikke også bliver en reel sejr.

Østamagerkanerne føler, at de i årevis har deltaget i et spil med blind makker. Borgerne har kæmpet mod en metrolinje i gadeplan, hvor de hvide metrotog med få minutters mellemrum skal krydse tværs gennem kolonihaver og villakvarterer og lukke for syv tværgående veje.

Borgerne vurderer, at metroen kan graves ned for det samme beløb, der er sat af til projektet. Men de har hidtil ikke kunnet få indsigt i Ørestadsselskabets overslag over priser, beregninger af forskellige løsninger og udbudsmateriale, fortæller talsmand Martin Einfeldt fra Amager Metro Gruppen.

Hvis den københavnske metro havde været et traditionelt offentligt byggeri, havde Folketinget skullet vedtage en lov om bygning af metroen som ved andre jernbane- og vejbyggerier. Folketingets udvalgsbehandling og de tre obligatoriske behandlinger af lovforslaget i folketingssalen havde i så tilfælde givet mulighed for at få indblik i grundlaget for projektet.

Udformningen af den københavnske metro er imidlertid overladt til et særligt selskab - Ørestadsselskabet I/S - hvoraf Københavns Kommune ejer 55 procent og Trafikministeriet resten. Modellen er kendt fra broselskaberne, hvor statslige aktieselskaber stod for byggeriet af Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Selskaberne er 100 procent offentligt ejet, men betragtes som 'private' selskaber, så de ikke er omfattet af offentlighedsloven.

Ørestadsselskabet, der sælger byggegrunde på Amagerfælled og bruger pengene på metrobyggeri, har stiftet Østamagerbaneselskabet med de berørte amter og kommuner som interessenter. Præcis her er problemet, mener Martin Einfeldt.

Ikke seriøst
»Østamagerbaneselskabet er ejet af Københavns Kommune, Københavns Amt og staten, og Østamagerbaneselskabet skal bygge metroen på Østamager. Samtidig har de leveret al teknisk og økonomisk rådgivning til politikere og ekspropriationskommission,« siger han.

Borgergruppen fra Amager har hyret en pensioneret ingeniør Niels Kiær med en fortid som højt placeret medarbejder i entreprenørfirmaet Pihl & Søn. Hans beregninger viser, at der inden for budgettet på 1,4 milliarder kan laves en nedgravning af metroens lufthavnslinje i en to en halv meter dyb og åben banegrav.

Men borgerne føler ikke, at Kiærs alternative beregninger er blevet gennemgået seriøst.

»Forslaget til en bedre metro inden for budgettet har hidtil kun mødt døve ører hos alliancen af Københavns Kommune, Københavns Amt og Staten (Trafikministeriet, red.). Disse parter indtager alle roller - som lovgivere, ejere, bygherrer, eksproprierende myndigheder og kontrollerende myndigheder«, siger Martin Einfeldt og fortsætter:

»Myndighederne henholder sig til beregninger lavet af Østamagerbaneselskabet, men vi kan ikke få aktindsigt. Det giver særlige forhindringer for demokratiet, og vi risikerer en byggeskandale i milliardklassen«.

Forleden gav Civilretsdirektoratet Amager Metro Gruppen fri proces i sagen mod Naturklagenævnet, så de ikke skal betale sagsomkostninger - borgergruppen mener i den sag ikke, at planlægningsfasen er foregået korrekt og demokratisk.

Samtidig fik borgergruppen besked om, at de ikke skal betale retsafgifterne på over seks millioner kroner i sagen mod baneselskabet - om der også gives fri proces her, er endnu ikke afklaret.

Tal på bordet
»Vores påstand er, at de skal anerkende, at der kan laves en nedgravet metro inden for budgettet. Så må de jo lægge deres tal på bordet«, siger Martin Einfeldt.

Han frygter, at byggeriet tromles i gang uanset de tilstundende retssager. Indtil videre har trafikminister Flemming Hansen (K) har ikke ønsket at mødes med borgergruppen med henvisning til, at domstolene skal tale.

»Men hvis byggeriet dømmes ulovligt efter utallige advarsler og anvisninger af bedre alternativer, inden byggeriet overhovedet gik i gang, da bør byggeriet rives ned igen«, mener Martin Einfeldt. Borgergruppen overvejer nu at få domstolene til at beslutte, at retssagerne skal have opsættende virkning på metrobyggeriet.

Delvis aktindsigt
Stine Møller Jensen, Pressechef i Ørestadsselskabet, synes, at selskabet stort set har ageret i sagen, som om det er omfattet af offentlighedsloven.

»Det besluttede vores bestyrelse i december 1994 - det vil sige næsten fra projektets start. Vi giver således aktindsigt efter offentlighedsloven - dog ikke i kontraktmateriale og dertilhørende dokumenter«, siger Stine Møller Jensen.

Hun påpeger, at Ørestadsloven blev behandlet i Folketinget på normal vis.

»Derudover var der offentlig debat i relation til kommune- og regionplanlægningen. Det betyder, at der rent faktisk har været mere offentlig debat om dette projekt i forhold til andre offentlige projekter«.

Stine Møller Jensen fastslår også, at Ørestadsselskabets projektchef og en ledende medarbejder i Cowi har holdt møde med borgergruppens ekspert Niels Kiær.

»Her har vore folk gennemgået Kiærs tal og redegjort for, hvad der mangler i hans beregninger. Det er således ikke rigtigt, at vi ikke har givet en seriøs gennemgang af beregningerne«, siger hun.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce